Mor - Merete I Afrika

Transport er mange ting og kan foregår på mange forskellige måder. Her i Malawi er der en stor variation af forskellige transport måder.

Jeg er begyndt at samle på forretnings skilte. Her i Malawi har de så mange fantasifulde skilte og intet ord er for stort til det. Gud indgår i mange af dem.
Men lad skilteteksterne tale for sig selv.

Lørdag d. 17.11 var Lennart og jeg inviteret til åbning af endnu et program - denne gang et HIV/Aids projekt der bliver varetaget af Evangelical Association of Malawi - EAM. Det omfatter alle evangeliske kirker, men en enkelt katolsk meninghed er dog med.
De arbejder sammen med nogle af de lokale Helsecentre, der ligger under 5 forskellige T/A - traditionelle autoriteter - dvs høvdinge.
De arbejder med at udanne frivillige, der yder hjemmepleje, de har ungdoms- og spejdergrupper og ikke mindst et stor gruppe på næsten 200 der er stået frem og har erklæret deres HIV status - der jo desværre er positiv.
Gruppen af positive er fortrinsvis kvinder, og man vil nu gerne have fat i mændene - få dem til at blive testet og stå frem.

Kvinderne er generelt flinke til at tage mod tilbuddet om at blive testet, specielt når de er gravide. Deres næste problem er så at fortælle manden det hvis de er HIV positive, de risikerer nemlig at han forlader dem og så står de alene.
Men de lader sig teste, også for at kunne beskytte barnet mod smitte.
Den kan i vidt omfang undgås, hvis de i 8 graviditetsmåned får noget medicin - Neverapine - og det nyfødte får det også, lige efter fødslen. Det er med til at forbygge smitten fra mor til barn.

Men mændene vil ikke testes - og kende deres status - og det er jo desværre ofte dem, der bringer smitten videre til deres koner, så det er vigtigt at få fat i dem.

Vi kom derop - Nchisi ligger 86 km fra Lilongwe, og af en ganske god vej. Vi var der i god tid - kl. 9 malawitid, endte med at være kl. 11.

Dagens hædersgæst var landets tidligere Vicepræsident Dr. Justin Malawezi. Han er meget vellidt og respekteret mand og går varmt ind for testning og behandling.
Som han talte om - så er der kirker og coca cola overalt i Malawi, så det undrer ham at man ikke kan få rådgivning og testning helt ude i de fjerneste egne.
Hans forslag er at kirkerne er med i rådgivningen og testningen, som mange almindelige let kan uddannes til at foretage testen.
Dr.Justin Malawezi mener ikke man har opnået noget - før 7 mill. malawianere er testet, så kan man danne sig et skøn over hvor mange det drejer sig om. På nuværende tidspunkt er kun 1 mill. testet.
Det hele foregik som den slag nu skal med taler og så optrædende af de der er med i projektet.

Bedre sent end aldrig får jeg lagt billeder ud fra vores tur til Zambia i slutningen af juli.

I længere tid har Uffe Gjerding på Nødhjælpens kontor i Lusaka, og Lennart talt om et øget samarbejde mellem de to landekontorer. Der er blevet tegnet diagrammer og udviklet planer og endelig i den sidste uge af juli, rejste program medarbejderne fra vores kontort til Lusaka, til en uges møder og planlægning.

Begge projekter har tre enheder - Fødevaresikkerhed, HIV/Aids og Mennerettigheder. Meningen er så at de enheder i begge lande skal arbejde tættere sammen om deres projekter.

Vi kørte fra Lilongwe mandag morgen d. 23.07 kl. 8.00 - på en meget lang tur.

Vi kørte i to biler - Levi - vores chauffør og assistent var chauffør på den ene, medens Lennart kørte den anden. Endnu en medarbejder var med, men Mercy valgte at flyve, da hun er gravid og ikke kunne klare den lange køretur. Det tager en time at køre til grænsen, men at komme over og få alle formaliteter - tog sin tid, ca. 2 timer. Der skulle tegnes specielle forsikringer for bilerne, vi skulle betale CO2 skat og alt det papirarbejde tog sin tid.

Vejene inde i Zambia er i en værre forfatning end de fleste her i Malawi, så vi kunne ikke køre særlig hurtigt de første 200 km ind mod Lusaka. Zambia er et meget stort land, med en befolkning som malawis på ca 12 mill. Det giver selvfølgelig store strækninger der er meget øde. Vi havde selv medbragt frokost til turen og da det var tid til det, stoppede vi og spiste og slappede af et stykke tid.

George og Levi

Det var en lang tur og vi var først i Lusaka ved 20 tiden, havde besvær med at finde den logde vi skulle bo på, men omsider lykkedes det - og vi kunne endelig slappe af og få noget aftensmad. Uffe var der for at tage imod os. Vi boede på et sted der hedder Roma Lodge, en ganske udemærket sted. Dagen før os var Sanya James og hendes tyske kæreste kommet fra Bulawayo i Zimbabwe.

Tirsdag morgen begyndte de så - jeg var med til indledningen - og hørte to gode foredrag af to med forskellig indgang til menneskerettigheder og Zambia specielt.