Sunday, August 09, 2009

 

Kultur festival og søen

Hvert år- den første weekend i august afholder
Kungoni centeret en kultur festival. Her mindes man
Fader Charmartin - der grundlagde missionen i Mua -
der er en katolsk mission. Kungoni centeret ogden katolske kirke
gør meget for at bevare og indarbejde traditioner i den katolske kirke.
Dansen her er en bryllupsceromoni hos Ngonierne.
Ngonierne imigrerede hertil fra Sydafrika og Swaziland
i midten af 1800 tallet. Det er et krigerfolk - Zuluer - der dog i dag
er passificerede. Alligevel er der stadig krigeriske indslag i
deres traditionelle danse og udstyr. Skjold, køller og bjælder om anklerne
til at skræmme fjenden.

Det er også fra zuluerne - de harderes smukke
perlearbejder. I dag er de almindelige borgere
i landet. Men en ægte ngoni har udstyret
et lændeklæde af dyreskind, køllen, skjold og hoved
beklædning.

Mtakataka - paramount chief for Ngonierne set bagfra.
Lennart ville gerne have haft et stykke kridt og tegner
en smiley oeni hendes hat :-)
Denne dans er efter brylluppet, når barnet er født.
'Der er to babyer - tvillingefødsler er meget almindelige her.
En ngoni høvding - og adjudant for
ngoni kongen. delvist traditionelt påklædt
og så ankelsokker i almindelige sko.


Damen med den høje hat er Ngoni Paramount -chief.
Overhoved for mange landsbyer og deres høvdinge.
Når Mtakataka stiller sig op og siger at traditioner
er gode, men ikke når de dræber - HIV/Aids -lytter
folk til hende. Og hun er med til at ændre folks vaner.
Dette er elever fra en Døveskole der også kan danse
til trommer. Også trommeslageren er døv.
Omklædningrum.


Her ankommer Ngoni kongen Gomani d. IV
Det ar ham i så blive kronet sidste år i juni.
Mtakataka hilser kongen og hans dronning.
Herren i jakkesættet er Justin Malawesi tidligere
minister og formand for sammenslutningen af chewafolket.
Kvinder der står nr. 2 fra højre er Lucy Finch
En malawiansk sygeplejerske - der gør et stort arbejde
for at yde palliativ pleje til Aids syge og døende.
De to herrer er kongens adjudanter.
Alle fire adjudanter.

Landsby danse.
Gomani holder tale.
Det blev også lige til lidt indkøb af stoffer.

Livingstonia Beach Hotel.
Sundowner - inden vi gik over til aftensmad.
Mig i stævnen af Titanic.

Vores lille luksus hytte.
En dejlig weekend er slut - en forsinket fejring af vores
38 års bryllupsdag.




Thursday, August 06, 2009

 

Sidste feriedag

Sidste dag i Malawi - bød på en tur på det lokale marked.
Her sælges alt - fra elektriske ting, genrugs tøj og sko,
tandpasta, sæbe, solbriller osv. osv

Der er store mængder at aflagt tøj fra vesten
egenlig godt at vide at det kan skabe en indkomst
for nogle familier.
Der er også kommet et stort kinesisk supermarked
Her kan man købe billige varer - made in China.
Linus fant et maskingevær og Malika et "klaver"
Her er vi på trappen udenfor.
Thomas med to af sine piger.
Udsigt fra en gangbro, ned mod hovedgaden i den gamle bydel.
Frokosten spiste vi på Buchannans restaurant på
Four Seasons.





Linus står vagt med maskingeværet.


 

Vandretur på Dedza Bjerget

Onsdag morgen kørte vi så sydpå til Dedza for at gå
en tur til toppen af bjerget. Det er dog lidt snyd, da
vi kører det meste af vejen op - parkerer ved nogle
radio master og går videre derfra. Det er en tur
på lidt mere end en time. Vi havde lånt en bærerygsæk
til Malika, mens vi andre gik. Det er nok en stigning på
100 meter op til toppen.
Naturen er smuk og der er en fantastisk udsigt over
landskabet. Hele vejen op mødte vi mange - mest
kvinder bærende på store byrder at træ. Desværre
foregår der en voldsom hugst af træer - til skade for
naturen - da der ikke bliver genplantet.


Ved vores sædvanlige picnic sted stod disse kvinder, så
vi gik lidt højere op for at spise. De ødelægger naturen
ved ikke bedre - og dette er jo et udslag af fattigdom, og eneste
mulighed for dem - for at tjene lidt penge. Der er skovet meget
siden jeg var der sidst - for et år siden. Disse kvinder må også
synes vi er mærkelige - at gå helt derop - bare for at gå - uden
noget formål, andet end at nyde naturen.
Linus på toppen - ca 2500 meter oppe.
Det var kun de tre mænd, der tog det sidste stykke.

De store klaser mos på træet her er tegn
på at luften er meget ren.
Bedstefar med grønt skæg.
Bagefter gik turen- traditionen tro ned til
Dedza pottery - for at få kaffe og kage - se
lidt på keramikken og købe.


This page is powered by Blogger. Isn't yours?