Wednesday, August 29, 2007

 

Demokrati og Finanslov - a never ending story


Simon og Lennart foran Dr. Kamuzu Hasting Banda's Mausoleum

























Mindemærke for en diktator




Så er der atter gang i finansloven og debatten i Danmark. Vi nærmer os et valgår og det præger i allerhøjeste grad debatten.

I Malawi – er demokratiet ung – her havde de deres første frie valg i 1994 og fik deres første Grundlov året før.

Landet blev frit i 1964 – efter at have været et Britisk protektorat siden slutningen af 1800 tallet.
Landets første præsident var Dr. Hastings Banda – frihedskæmper – som havde været fængslet af englænderne.
I begyndelsen var alt godt, men hurtigt udviklede Dr. Kamuzu Hastings Banda sig til enevældig diktator.
Kamuzu var han folkelige kælenavn og er i dag mindet i adskillige offentlige bygninger, rundt i landet.
Kamuzu Central Hospital, Kamuzu International Airport, Kamuzu College etc.

Forstå det hvem der kan – at en diktator der har mange menneskers liv på samvittigheden i dag er blevet deres national helt. Men selvfølgelig som Lennart påpegede, så har vi også statuer og mindesmærker for mange grumme danskere.
Da Kamuzu Hastings Banda frivilligt gik af, efter sit valgnederlag i 1994, og blev afløst af Dr. Baliki Mluzi, gik landet også over til flertals styre. Imidlertid var Mluzi dybt korrupt, hvilket bla. medførte at Danida lukkede sit kontor her i landet og trak sig ud i 2001.
I tiden op til det sidste valg i 2004, kunne Mluzi godt se, at han nok tabte, så han valgte at trække sig fra lederposten og udpegede en stråmand – den nuværende præsident Dr. Bingu Wa Muntharika.
Dr. Bingu var dengang en stille tilbagetrukket person, som Mluzi regnede med han kunne styre fra kulissen.
Mluzi’s parti vandt valget, Dr. Bingu blev udråbt til præsident, og valgte så – at danne sit eget politiske parti – Democratic Peoples Party – der gik hen og trak mange parlamentsmedlemmer – som – Crossed the Floor – som det hedder her.

I de sidste par år, har flere grupper også arbejdet med en Grundlovsrevision. I den første Grundlov var en Paragraf 65, der forbyder at man skifter parti midt i en valgperiode. Den fjernede Mluzi, da det dengang passede til hans ønsker.
På nuværende tidspunkt – hvor Mluzi har mistet mange parlamentsmedlemmer til regeringssiden, vil han gerne have denne paragraf igen.
Hernede nærmer de sig også et valgår, så nu gælder alle kneb for at blive valgt.
Politikere fra hele oppositionen har i foråret anlagt sag ved Højesteret om gyldigheden af denne paragraf, og har vundet denne retssag.
Det har så siden været op til Parlamentsformanden at føre bestemmelsen ud i livet, hvilket han ikke har gjort endnu.
Parlamentet mødtes i maj måned, både for at drøfte denne paragraf men også for at drøfte finansloven for 2007/08.
Desværre døde præsidentfruen midt i det hele, og der blev deklareret landesorg i en måned fra
d. 28.5.
Siden man genoptog arbejdet i parlamentet d. 29.6. har oppositionen blokeret for drøftelse af landet budget, indtil der kom en afklaring på spørgsmålet om Paragraf 65.
Finansloven skulle have været vedtaget for længst, så indtil videre lever landet på et nød budget.
Beskyldningerne fyger omkring politikerne, Muluzi vil gerne tilbage til magten, og det samme gør sig gældende for John Tempo – Dr. Kamuzu’s håndlanger, der udførte det beskidte arbejde med at få folk til at forsvinde under diktaturet.
Samtidig kæmper Dr. Bingu for at bevare magten og undgå at hans støtter i parlamentet, bliver tvunget tilbage til deres tidligere partier.
Det er folket der er gidsler i denne konflikt – det er de offentligt ansatte, der risikere ikke at få deres løn, og heller ikke den lønstigning, der er i Finansloven.
Det er hele folket, der risikerer at skoler og sundhedsinstitutioner ikke har midler til personale, medicin mm. Det fik for en måned siden en gruppe studenter og andre bekymrede borgere til at indlede civil ulydighed. De slog deres telt lejr op lige ved siden af Kamuzu’s mausoleum, med bannere. De demonstrerede foran Parlamentet, og desværre gik nogle af dem for vidt, og kastede sten på Muluzi’s tilhængeres biler.
Men de gennemførte også ”tude” koncerter med bilhorn og fløjter 3 gange dagligt, indtil for 2 uger siden, hvor parlamentet igen mødtes.
Det er stadigvæk ikke blevet til andet end ”mudderkastning” – og situationen er usikker endnu. Rygter svirrer om at Dr. Bingu har fremmede tropper i Mangochi – og aviserne er hver dag fyldt med beskyldninger fra alle parterne. Det minder mest af alt om en flok børnehave børn, der slås, hvilket også har været udtrykt i avisen, med en dejlig tegning.

Demokratiet er ungt her i landet, og jeg plejer at sige til mine kolleger, der er flove på landets vegne, at demokrati er en svær ting, samt at vi i Danmark var mange år om at få fuldt demokrati.
Selvfølgelig behøver de ikke at gentage vore fejl.
Så indtil videre er situationen uafklaret – og vi ved ikke hvad det ender med.
Forhåbentlig besinder alle de gamle høvdinge sig til landets og ikke mindst folkets bedste
11. september 2007
Det er endnu ikke lykkedes for finansminister Gondwe, at få vedtaget finansloven for 2007/08.
Oppositionen spænder stadig ben for det på gr. af 65 og hele spørgsmålet om dette.
Jeg fornemmer ikke at befolkningen er tilfredse med oppositionens magtspil - og det kan måske godt give bagslg for dem ved næste valg, med mindre folkets hukommelse er meget kort.
Samtidig kæmper Dr. Muluzi stadig for at kunne stille op til næste præsidentvalg, ved at afholde store vælgermøder - Rallys - hvor han forleden dag var fotograferet medens han gav penge til potentielle vælgere for at de skal stemme på ham.
Det var jo hans korrupte styre der i 2001 fik Fogh regeringen til at lukke og slukke for Danida og ambassaden i løbet af 14 dage. Folk beskriver det nærmest som en evakuering, så hurtigt gik det.
Ikke fordi jeg vil kalde Fogh korrupt, men jeg kunne ikke undgå at få associationer til ham, ved at se fotoet af Muluzi, der køber sig stemmer.
Er det ikke det samme Fogh gør med sin skattepakke? Jeg mener jo - han prøver at "købe" sig til magten ved at love en middelklasse familie små 500 kr mere om måneden og meget mindre til pensionister.
14.09.07
Så fik de vedtaget Finansloven, men oppositionen har valgt fortsat at modarbejde ved at nægte at vedtage nogle andre love.
Det har så igen fået præsidenten til at lukke parlamentet i lørdags. Enerådig, uden at følge landets Grundlov.

Friday, August 24, 2007

 

Besøg hos SASO med Simon


I julen 2006 havde vi besøg af Anna Kirstine, Stig, Sixten og Magnus. Sixten fik nogle malawianske kwacha med hjem.
Det er tydeligt at han har gået og tænkt over det han så og oplevede her i Malawi, og endelig er kommet frem til at de penge skulle tilbage og gøre nytte.
Så da Simon rejste herned, fik han tre kuverter
med hvori Sixten havde fordelt pengene og bestemt at de skulle gives til de fattige.
Vi bestemte at vi ville give pengene til SASO -
en organisation der arbejder med hjemmepleje til AIDS syge, og om lørdagen har et børnehjørne.
Hertil kommer mange forældreløse børn hver
Kvinderne rører i de store gryder med lørdag morgen, får noget undervisning og et
nzima - majsgrød der er basis i ethvert godt og sundt måltid mad.
måltid i Malawi.



Der er fællessang og senere bliver børnene delt op i små grupper efter alder og får undervisning.































Her giver Simon pengene fra Sixten til kasseren -
Keenan - fra SASO


Bagefter kørte vi til en anden verden - Living-
stonia Beach Hotel, for at bade.










Lennart giver nogle kwacha til husorkesteret på Livingstonia Beach Hotel, der altid spiller de samme tre - fire melodier
























Her får Simon en dejlig Beef Burger med masser af ketchup

Sunday, August 19, 2007

 

Safari igen i South Luangwa


Vi har netop haft besøg af Simon i tre uger. Det er blevet til mange dejlige timer sammen og mange spændende oplevelser.
Vi syntes at han skulle opleve en rigtig safari, hvor der også er mulighed for at se de store kattedyr, så vi købte os til endnu en safari i Zambia.
I år havde de heldigvis husket os på Land and Lake, så der var en bil og alt var i orden da vi mødte op på deres kontor søndag morgen d. 12.8.Vi havde dog lige en 15 minutter hvor vi var lidt i tvivl, da alt var lukket og slukket men på slaget 8.30 kom bilen og der blev åbnet.
Malawis flag, med de farver mange lande i
det sydlige Afrika har.
Det sorte - refererer til hudfarven
Det røde - til frihedskampen
Det grønne - det frodige land
Malawi har så den smukke solnedgang med.

Vores bagage blev læsset og vi hilste på vore rejsefæller to amerikanske ægtepar.
Ellen og Luw bor og arbejder her i landet for ambassaden, med nogle byggeprojekter, og deres venner var på ferie fra New Orleans.

Chaufføren hedder Bently - ja det er rigtigt - tidligere bogholder ansat i et ministerie. Jobbet som chauffør er et pensionist job.
Turen gik fint - vi var hurtigt ved grænsen til Zambia og det gik fint med det hele. Dog lige bortset fra at de ved indrejsen til Malawi, i lufthavnen - kun havde givet Simon tilladelse til at opholde sig i landet i 14 dage. Og denne søndag var den 15. dag.
Der blev diskuteret lidt frem og tilbage - hvorefter der kom endnu en pasbetjent og tog Simon og Lennart med ind i et andet kontor.


Han gjorde dem opmærksom på at Simon jo rent faktisk havde brudt loven, og at selvom de havde skrevet forkert i lufthavnen, er det hans ansvar at sørge for det er i orden.
Men ... da han mor og far nu bor og arbejder i landet og han var på besøg, ville de lade ham passere, uden videre tiltale.







Her venter vi på de andre ved grænsen
I Chipata, grænsebyen gjorde vi så holdt på en tankstation og spiste den medbragte frokost.

Derfra gik det videre i et par timer, af nogle meget slemme jordveje indtil vi kom til Marula Lodge. Her viste det sig at de havde overbooket - har man nu hørt om det før - så vi skulle bo i en anden lejr - Wildlife Camp. Arrangementet var således, at vi boede i hytterne, medens personalet fra den anden lodge stod for alt det andet.
Her kørte vi kun ind for at hente en kok, så vi kunne få noget mad.
Det viste sig ikke at være noget dårligt bytte da den lejr ligger inde i det yderste af parken og der er mange dyr der går rundt omkring og gennem lejren.


Da vi havde fordelt os i hytten gik vi en tur ned til floden. Overalt - som det kan ses bag simon - var der bavianer og Blue Velvet aber det sad og nød dagen sidste som og spiste. I skoven et stykke væk, så vi fem giraffer gå stille og roligt gennem skoven. Meget malerisk.







Kokken Marlen lavede noget god mad til os og ellers nød vi det bare. Stilhed, ingen forstyrrende elementer af nogen slags.



Her spiser vi aftensmad












Vi gik tidlig i seng, da vi skulle op kl. 5 næste morgen, morgenmad 5.30 og så game drive.
Der gik dog noget "ged" i det - da Marlen havde glemt nøglen til køkkenet, så vi ikke fik noget mad.
De fik dog lavet noget kaffe og tog kiks og bananer med, medens vi bestilte og drak kaffe fra
campens køkken.


Her står vi og venter på at komme afsted



Endelig kom vi afsted - ved indgangen til National parken - der er på ca. 9000 km2 - og hvor vi faktisk kun kører rundt i de yderste dele, skulle guiden - Fred - betale vores indgang afgift. I medens gik vi en tur ud på broen over South Luangwa floden og nåede lige at se to elefanter tage deres morgenbad.

Fred har været guide i parken de sidste 22 år, så han er en erfaren mand, der ved meget.
Det var helt tydeligt at han kender hver en vej og stig i parken, at han nøjagtig ved hvor han
skal finde dyrene - og han lagde helt tydeligt en ære i at vi fik så meget som mulig.


Mandagens morgentur bød på synet og oplevelsen af to løvinder med unger.
På billedet her er det den løvinde med den yngste unge - den så vi ikke da hun havde gemt den. De tre andre løveunger lå derimod fremmetil beskuelse.

























Her er så moderen til de tre små.











Et par rigtig store krokodiller - der ligger og soler sig




Og her er det en hejre, der forsyner sig fra ryggen af flodhestene
















Fuglen her er en Saddel næbbet Stork

Efter en god frokost, er det lige tid til et middagshvil - vi havde jo været tidlig oppe.


















Og nu kommer så elefant billeder - det er bare et imponerende dyr.































Fra en af de mange kaffe, spise og drikke pauser


Udover sin viden om dyrene og deres adfærds og bevægemønstre, så ved Fred også meget om træer og andre planter.
Vi fik bla. at vide, at "pølserne" fra pølsetræet,
er gode mod hudlidelser. Vi fik hele opskriften på
hvordan man skal gøre.
Flere gange stoppede han bilen og gik ud, for lige at vise os noget - og fortælle om gammel
folkemedicin.




Da vi havde gjort holdt på vores første aften game drive, og lige var steget ind i bilen, der var gjort klar med lampe til at lyse op - sagde Fred pludselig - "Leopard!! Se så at få den lampe sluttet til. "
Og så fik han ellers fart på og der gik den - leoparden - stille og roligt hen over græssletten.
Desværre var det for mørkt til at fotografere og vi fjumrede noget med at finde indstillingen til natfoto.
Leoparden gik ind i budskadset, fred vendte bilen og fandt en skovsti - og ganske rigitg der gemte den sig.
Et flot syn.
Fred fortalte bagefter, at bavianerne hans skreget på en helt bestemt måde, impalerne svarede, på deres helt bestemte måde - og det betød altså at der var fare på færde.
Bavianer kan se langt, op til 800 meter er vi blevet fortalt, så de ser faren i rigtig god tid til at
advare de andre.
Denne første aften blev det så ikke til flere storslåede oplevelser, men vi havde faktisk også fået
flere af de gode.

Tidligt i seng og tidligt op næste morgen, hvor de nu havde husket nøglen og vi fik lidt mere morgenmad.
Igen ind i parken og nu gik det af andre veje, ned til floden. På billedet her kan man se elefanterne, der krydser floden fra området udenfor Nationalparken, på vej til arbejde i parken.
Det gør de hver morgen - samme tid og samme sted.
































Så er det på arbejde - man kan lige hvortil vandet har gået på dem.












En stor flok storke












Dyrene her behøver ikke nærmere præsentation






Denne væverfugle art, kan man godt sige er noget sjusket i sin redebygning. Men den er også
meget smart, da den sørger











































En af de abeunger der legede i træet udenfor vores hytte.
































Her er så et par billeder fra lejren - der var rgitig hyggelig, og skulle vi tage til South Luangwa
igen, lejer vi os nok ind her.






Det blev også lige til et par vortesvin


























Så er arbejdsdagen slut og elefanter går tilbage og over floden. Der var dog lige et lækkert måltid på vejen. Om natten er de så udenfor parken, og er faktisk ret ødelæggende. De brækker
toppen af træer og buske, så jeg forstår godt at bønderne ikke er alt for glade for dem.

















Tirsdag aften stod det i han løve jagtens tegn. Vi kørte rundt i parken efter at have set elefanterne gå hjem fra arbejde, i lang tid, uden held. Det nærmede sig solnedgang, så Fred gjorde holdt her ved flodbredden. Skrænten bag os, er ret høj, og i februar stod vandet helt op til kanten.





Ellen og Luw havde taget champagne med, der blev åbnet og skænket ud. herfter skålede vi
med hinanden.







Fællesbilledet er taget af Fred- der ikke havde
fået champagne













Manden med den røde kasket, Esau, var ham der så løven krydse vejen ca. 20 meter fra hvor vi stod. Champagne var drukket og kaffe lige hældt op. Det gik hurtigt med at pakke ned og
komme op i bilen og følge efter den.




























Mor Merete ser lidt betænkelig ud














Et ordentligt løvebrøl


Jeg tror at Fred har vidst han var et sted i nærheden - havde helt kontrol over det. Løven vidste også at vi var der og valgte derfor at gå en anden vej ud til flodbredden.















Her går leoparden så. Vi så jo en aftenen før, men fik ikke taget foto. Nu havde vi endelig fået styr på det med nat foto.
Den gik stille og roligt - af den vej den altid plejer at gå. Lod sig ikke forstyrre af at vi i bilen forfulgte den. Lige så snart den forsvandt ind i skovtykningen, kørte Fred resulut videre og vi fandt den et stykke længere henne på dens sti.
Så også denne safari blev en stor oplevelse på alle måder.
Jeg beklager de store tomme områder mellem hvert af mine indlæg, men de kommer under redigeringen og jeg kan ikke finde ud af at få det væk. Så det er bare med at gå videre ned på siden, så kommer der en ny historie.





Merete August 2007



















































This page is powered by Blogger. Isn't yours?