Mor - Merete I Afrika

Lørdag d. 4. november var vi til åbning af en ny bygning, opført til Chisomo børnecenter, der ligger i Area 2 i Lilongwe.Chisomo er en frivillig organasitation - der blev blev grundlagt i 1998. Chisimo betyder Amazing Grace. Ideen bag Chisomo er at tage sig af de mange gadebørn der er i Malawi. Det er forældreløse børn, eller børn der er løbet hjemmefra eller slet og ret smidt ud, på gr. af fattigdom. På Chisomo giver man først og fremmest børnene tag over hovedet og noget at spise. Derudover får børnene og de unge skoleuddannelse og de ældste får lært et håndværk, så de har muligheden for at tjene penge. Man gør også et stort arbejde for at genopbygge relationer til landsbyen de kommer fra og gerne med familie hvis der er nogen. I januar i år (2006) var Lennart i Blantyre for at åbne et tilsvarende center, hvor nogle af pengene kom fra Spejderhjælpen.
Pengene til bygning her i Lilongwe kommer fra en skotte, Thomas Maxwell Hart, der stod med et overskud fra salg af et hus udenfor London på 55.000 £. Hart kommer oprindelig fra Glasgow og har gennem hele sin barndom hørt om Livingstone og Nyasaland, som Malawi hed dengang. En tante har også boet og arbejdet her som missionær. Så for Hart, var der ingen tvivl hans penge skulle herned. Når vi her i byen møder gadebørn der tigger, er vores svar til dem, at de skal gå hen til Chisomos center og få hjælp der.Åbningen blev fejret med et optog gennem byen, hvor børn og voksne fra Chisomo deltog. Med i optoget var også ministeren for Børne og Kvinde udvikling Mrs. Kate Kainja - Kaluluma.Ankommet til porten blev hun modtaget med blomster, og alle gik derefter hen til bygningen.Formanden for Chisomo Mr. Nelson Mkhandhawira, begyndte med en kort fortælling om Chisomo, inden ministeren og donoren klippede, ikke den røde, men grønne snor over.Derefter blev døren låst op og nøglen overgivet til en af de daglige brugere.Indenfor blev der efter nogle indledende bønner, afsløret en mindeplade for dagens begivenhed, hvorefter vi kom på en rundtur i bygningen.Mest interessant var børnenes udstilling om det arbejde der foregår. Hver enkelt planche blev grundig gennemgået.Derefter gik vi så ud til de opstillede stole til de officielle taler af alle de vigtige deltagende.Det var skønt at ministeren valgte at tale på Chichewa - det lokale sprog, og ikke på engelsk som alle de andre.Ind imellem talerne spillede, sang og optrådte børnene og de unge. Det var også Chisomo børnene der annocerede de forskellige indslag.




Optogt på vej hen mod centeret










Skiltet ved indgangen

En fredag aften var på MADSOC - Det Lille Teater i Area 2 hvor vi så uropførelsen af det første skuespil skrevet af en malawianer.

Handlingen var meget enkel - et par der møder hinanden - hun bliver gravid - de vil ikke have barnet og anbringer det på et børnehjem.

De bliver gift, og kvinden fortryder at hun ikke beholdt sit barn.
Ægteparret skændes, han begynder at drikke og går med andre kvinder - og bliver selvfølgelig HIV smittet.

Sideløbende følger vi drengen og ser ham som voksen, hvor han kommer i dårligt selskab og kommer i fængsel. Her møder han sin far, der også bliver fængslet for hustruvold.
Det hele ender selvfølgelig i fryd og gammen, men med et klart budskab om at passe på sig selv, ikke blive gravid før man er gift, lad være med at gå til andre kvinder og slå ikke din kone.


Denne mand sad under hele forstillingen ude ved siden og spillede stille musik, ind mellem de forskellige akter.














Ind imellem de forskellige akter og blandet ind i selve stykket, var der mange traditionelle dansenumre og sange.

Selv om selve handlingen var meget enkel, var det en god aften - ikke mindst alle dansene og sangene

I den forløbne uge - siden sidste lørdag, har medarbejdere fra alle Folkekirkens Nødhjælps lande kontorer i Afrika deltaget i en workshop, hvor emnet har været Kvinderettigheder og det altid nærværende HIV/Aids problem.
Workshoppen blev afsluttet med en social aften, der foregik på et lokalt teater - Madsoc - der ligger i den gamle bydel.
Vi begyndte med buffet - rigtig godt lavet, og derefter var der optræden af lokale musikere og dansere.
Konferencien - Stuart Grey - selv sanger, der har været bosat her i 28 år, har begyndt sit eget udviklings projekt, hvor han arbejder med musik, sang og skuespil.
Vi blev præsenteret for flere forskellige genrer - blød beat/rock musik, afrojazz til helt traditionelle rytmer, danse og sange.
Maria har fotograferet og tog også nogle små videoklip, som jeg vil prøve også at lægge ud på denne blog, men er ikke sikker på det vil lykkes.















Her er et par eksempler på Gule Wamkulu -
de store dansere. Forstår godt at man kan
blive bange for dem






















Her er nogle mandlige dansere - der dansede til tromme rytmer













Så er det kvindernes tur - hvem der dog havde sådan nogle "kuglelejer" som de har - der er godt nok geschwung over dem.




Mandlige dansere, med skjold og stav. Skjoldet er Ngoni - en stamme der bor her i landet.
En ægte Ngoni kriger bliver beggravet oprejst, da
det at blive lagt ned er tegn på overgivelse. Så Ngonierne har nogle helt specielle - høje gravmonumenter.