Mor - Merete I Afrika

Her har vi så fødselsdagsbarnet, med de meget ønskede smarte solbriller.












De to første gæster - Kenneth på bare 2 år - og Rebecca.
Da Elby spurgte hvad hendes navn er, og hørte det, fortalte Elby at Rebacca kommer fra Karonga - helt oppe nordpå. Navne fortæller om hvor man kommer fra og hvilken stamme man tilhører - Chewa, Ngoni el. Ayo







Children - get in line - its time for toilet.
Maria har lært den helt rigtige tone, er næsten malawiansk.








To af assistenterne - Eliza og Evelyn












Lagkagen - Marias favorit - Fedtmule lagkage.
Jeg skærer for, medens børnene er stille op in line - Eliza hjælper.
Jeg var spændt på om de kunne lide den - men det gik som varmt brød.















Fælles billede på vores køkkentrappe.
De stakkels børn var skræmt fra vid og sans af vores søde og godmodige "lille" hund Paddington.
Men de kunne bruge hans kurv, den var sjov at slæbe rundt på og sætte sig op i.










Så biver der plukket morbær. Vi har et kæmpetræ i haven og det er lige nu fyldt med de dejligste bær. Det er sort/blåt og ligner lidt et brombær

Et kort over Malawi.
Kasungu ligger midt i landet lige inde ved siden af Nhotakota, og Chincinte lidt syd for Nkhata Bay






























Man kan jo let få det indtryk, at vores dagligdag her, er bare sjov og oplevelser. Men vi arbejder ind imellem vores oplevelser af landet og malawianerne.
Lennarts arbejde er jo mest kontor og snak, og er ikke så spændende at illustrere, medens mit kræver en vis diskretion, så det er svært at tage kameraet med.
Marias arbejde som lærer, kan i se på hendes blog.
I weekende 7 - 9 oktober tog vi en tur nordpå - og kombinerede det med at tage Elby med hjem fra ferie.
Det var spændende at køre op gennem landet - der hele tiden ændrer sig, og det ene flotte sceneri kommer efter det andet.
Her er bjerge, Malawi ligger jo i Great Rift Valley - dale, nåleskove, gummiplantager med meget mere.
Vi kørte fra Lilongwe via Kasungu til Mzuzu - hvor de dyrker en rigtig god kaffebønne - og videre til Nkhata Bay. Dagen efter kørte vi lidt sydpå til Chincinte - hvor Elby bor.















Bjerget her hedder Elefant Mountain og det ligner meget godt en stor sovende elefant.





Jacaranda træer lyser op i landskabet med deres lilla blomster. De står overalt og er så smukke for tiden.
Snart begynder Flammetræet at blomstre.
Træer og buske springer ud num i forventning om at regnen snart kommer.














Medens vi holdt frokostpause på en lille sidevej - dukkede disse to unge kvinder op. Pigen til venstre har sin lille baby på ryggen









Her er så den lille dejlige pige







Udsigt fra bilen



Dette billede er typisk for Malawi. Hvis man vil måle et lands udviklingsstatus, kan man bl.a. måle på antallet af havarerede lastbiler. De holder og spærrer alle vegne. Bliver som oftest kun afmærket med nogle afbrækkede grene.
Her er det gået galt for en chauffør, hvis anhænger er væltet. Hele trækket var vredet i stykker.

En lille landsby
markeds plads
Huse langs vejen. Der er mange murstenshuse da jorden her egner sig fint til det. Men også en del stråhytter













Dette er hverken 3 x 34 eller Flyttefirmaet Danmark, men bare en typisk flytte bil fra Malawi.












Handelsgade i Nkhata Bay og en lille shop.


Forretninger hernede hedder de sjoveste ting. Her er par eksempler.




















At stå og se på bådebyggerne, var som at komme 2000 år tilbage i dansk historie.
Her sidder en mand og udhuler sin kano som man har gjort i tusinder af år.
Sådan en kano koster ca. 3000 kwacha. Det skal deles med 23 for at få danske kr.









Marked i Nkhata Bay














Tænk at kunne bære alt, på hovedet så elegant!!









Dette må være bilen for Simon - jævnfør hans titel på sin rejseblog.












Dagen kan gå med leg og hygge på stranden


Det er ikke bare leg for børn i Malawi - når aftenen nærmer sig må de slæbe brænde hjem til huset.





Søndag morgens hygge ved Ilala Bay lodge












Fiskemarkedet i Nkhata Bay












Den traditionelle healer - eller rettere sagt - heksedoktoren er travt beskæftiget med at finde medicin til mig
Her er hans medicin








Den traditionelle læges hjælper - der oversatte og forklarede.

Jeg fik først noget sort pulver jeg skulle smøre på anklen, vel og mærke så skulle jeg skære små rifter med et barber blad.
Og så fik jeg noget, der skulle opløses i vand, og drikkes, for alle lidelser kommer jo af at man har maveproblemer. Så ved i det, selv en forstuvet ankel skyldes maveproblemer !! :-)
Det skal lige tilføjes, at jeg ikke har brugt noget af det.
Men jeg fik dog tilbuddet om at komme tilbage, søndagen efter hvis det ikke havde hjulpet. Det afstår jeg dog fra














Gummiplantagerne





Her er vi i gummiplantagen. En ung mand - Rastaphari sælger bolde og fortæller os hvordan de laver dem. De trækker simpelthen stivnet rågummi ud at rillerne i træet og vikler dem rundt om et eller andet hult, måske et kondom.
Det er rigtig gode bolde.
Men vi forstår godt at ejerne ikke bryder sig om det.






























Her sidder vi i restaurenten på Flame Tree Lodge - med Elby på besøg.









Vores lodge - ganske hyggelig, men desværre er turiststrømmene ikke så store mere, så det er i forfald. Men alligevel ganske udemærket.
Da vi ankom hertil, var der ikke strøm, så vores frokost og tildels aftensmad, blev lavet over bål.










Set fra en klippe i søen og ind mod lodgen












På Besøg hos Elby.
Først står vi udenfor hendes nye hus - der skal snart lægges tag på.
Der er rigtig mange værelser - og det er det man måler et hus størrelse på hernede.
Antal kvadratmeter - er ikke afgørende, men antallet af værelser.







Her sidder vi på gårdspladsen, medens niecen får flettet sit hår.














Lazlo læser sportsresultaterne i avisen
Malawi slog Zimbabwe med et mål i lørdagens
kamp










Maria øver sig i kunsten at lave cassava til mel.





El

Elby's mors hus






Elbys kano





Så børstes der tænder














Vi kørte hjem mandag lidt over middag - medbringende Elby og ikke mindst en levende høne, som vi fik i gave fra hendes mor. Den sad hele turen i en plastikpose på skødet af Elby. En gang imellem kaglede den og vile gerne ud, men Elby havde et fast greb om den.
Vi fik den til aftensmad tirsdag, men vi måtte desværre smide den ud, den var sejere end sålelæder, ikke til at hugge endsige bide i.
Men vi sagde selvfølgelig pænt tak og at den smagte godt.