Mor - Merete I Afrika

Her sidder Big Mama i sin ny indkøbte campingstol, behageligt i skyggen under et træ.










Der bliver spillet Volly Ball
















Der kom en fiskebåd og lagde til. Elby skyndte sig ned og købte ind af friskfangede fisk.
Det er William der står med dem her.
Han har netop afsluttet en adgangsgivende eksamen, men får først svar til januar. Så nu sender Elby ham hjem til landbyen, og sætter ham i skole der, så han har noget fornuftigt at lave i ventetiden.
Så må vi så undvære Elby nogle dage - mon vi overlever det?

















Agnes - 13 år - Elbys ældste barn.




Hobbe - 7 år - Elbys yngste





















Lidt svært at se, men det er Lennart der svømmer rundt med Hobbe på ryggen




De badende muslimske kvinder - de hyggede sig rigtigt








Og her nyder Elby livet i solen med et News Week

Dette er vores hus fra havesiden. Det er en almindelig bungalow, efter standarden her meget beskeden.
Vi har stue, køkken, soveværelse, samt tre gæsteværelser. Gæsteværelserne bliver brugt ofte. Og så selvfølgelig bor Maria i det bedste af dem.









Dette er vores fabelagtige, bidske vagthund - Paddington.
Jeg er bange for hvis der kom nogen ind, der ville os noget ondt, ville han overhovedet ikke reagere.
Paddington er god som dagen er lang og meget glad for at blive kælet.
En dag begyndte jeg at redde hans pel, og han kunne ikke få nok.
Meget hyggelig udehund.





Et billede fra stuen.
Huset er indrettet og møbleret af andre der kom før os.
Dette bare lige for at fortælle, at valg af gardiner og farver ikke er mine.
Men da det jo kun er for et år, så er der ingen grund til at bruge en masse penge på det, selv om jeg godt kunne have lyst.








Køkkenet hvor Elby får lov til at råde - næsten enerådigt. Hun er dygtig til det hele og laver ganske udemærket mad.
Dog har jeg måttet lære hende lidt om udskiftning af karklude og viskestykker og reducere sit forbrug af opvaskemiddel.
Men ellers er der ikke noget at klage over, selv trappen udenfor bliver vasket og det samme gælder for sålbænkene under vinduerne, så her er RENT.






Dette er så vores dejlige lille lysthus. Her sidder vi så meget vi kan. Da der er sat et lysstof rør op kan vi også sidde derude om aftenen, når solen er gået ned kl. 18.
Det er tidligt i forhold til sommer hjemme, men fint om vinteren.









Dette er så et blik ind i Marias værelse. Det ligner et hvert andet teenage værelse, blot er der her en tjenende ånd der på magisk vis rydder op. Endda så meget at Maria nogen gange ikke kan finde sine ting, bare fordi de er lagt på plads

Her er jeg på vej til arbejde fredag morgen
d. 15 september.











Her i formiddag blev jeg så kaldt over på Matrons kontor.
Man får ligesom lidt kilder i maven, hvad vil hun dog.
Det viste sig bare at være Cap Ceromony.

Endelig havde de fået en rigtig sygeplejekappe til mig, og den blev højtideligt så på mit hoved, under livlig diskusion af hvor langt tilbage den nu skal sidde.
Begge de to oversygeplejersker var tilfredse med resultatet.
Hvor tilfreds jeg er - ja det kan jo diskuteres. Det er altså svært at bevæge sig rundt med sådan en gang lagkagepynt på.
Det lykkedes mig dog tilsidst af forlige med med den - bl.a ved hjælp af et par klemmer mere.
Men jeg egner mig ikke til den slags. Skal være opmærksom på når jeg stiger ind i bilen, for så ryger den af













Her er jeg så med lagkagepynten

Likuni vejen . skiftevis asfalt og grusvej




Forskellige billeder fra hospitalet



















Hver morgen, når jeg kommer, sidder der mange og venter udenfor
Det er enten pårørende til indlagte, der venter på at komme ind med morgenmad, eller syge - der venter på at blive indlagt.


Jeg har med vilje valgt ikke at fotografere indefra på afdelingerne - det finder jeg grænseoverskridende.