Tuesday, May 29, 2007
Hjemtur til Danmark
Vi har nu været tilbage i Malawi i nogle uger, efter to dejlige uger i Danmark. Tiden var dog alt for kort til at vi nåede at være så meget sammen med Jer, og mange nåede vi slet ikke at mødes med.
Det meste af tiden boede vi hos mine forældre i Lyngby, men var også et par ture på Tåsinge og besøge Lennarts familie.
Og så nåede vi også lige at være sammen med Maria i en uge – hun kom lige et smut hjem fra Reading i England, hvor hun jo er flyttet over.
Ak ja – det er ikke sådan med de kære poder – nogle af dem er eventyrlystne og vil ud. Det gør det så ikke bedre, at Maria lige var en tur i Malawi, og fandt sig en kæreste hernede.
For Lennart var det mest arbejde i de to uger – møder, seminarer og planlægning – men dog med lidt fritid indimellem.
Jeg fik tid til at hygge med mine forældre og de hjemmeværende af vore børn og børnebørn, samt ikke mindst lidt forkælelse af mig selv, massage og en rigtig frisør.
Vi satte kursen sydover igen d. 6. maj – fløj til Frankfurt, og skulle derfra videre til Johannesburg. Vores fly var imidlertid stærkt forsinket, så da vi kørte ind til terminalen i Johannesburg, mandag formiddag, kunne vi se vores fly til Lilongwe lette.
Jeg må jo indrømme at jeg stadig er ret fascineret af at de store fly har kameraer i haleroret og næsen, så man på små skærme indenfor kan følge med, i hvad der sker udenfor.
Det blev til en overnatning i Johannesburg på South African Airways regning. Vi kom ind på et hotel lige udenfor lufthavnen, fik et udmærket værelse og maden var der ikke noget at klage over.
Lennarts kuffert var imidlertid væk – selvom de ledte og ledte i lufthavnen, fandt de den ikke. Og den var der heller ikke, da vi kom til Lilongwe dagen efter.
Den dukkede først op om torsdagen. Mon den har fløjet fra Sydafrika til Europa og tilbage igen et par gange.? Hvem ved!
Det var underligt, at se ned på Lilongwe by og Kamuzu International Airport, da vi lagde an til landing. Det hele er så småt i forhold til de andre lufthavne vi har været i – så ser man rigtigt, at vi befinder os i et af verdens fattigste lande.
Det var rart at blive modtaget med stort smil og et knus fra Mr. Levie – chaufføren, på kontoret og hjemme hos Elby, der havde lavet dejlig tun salat til os.
Aftensmad i Lyngby, første aften Maria er hjemme
Det meste af tiden boede vi hos mine forældre i Lyngby, men var også et par ture på Tåsinge og besøge Lennarts familie.
Og så nåede vi også lige at være sammen med Maria i en uge – hun kom lige et smut hjem fra Reading i England, hvor hun jo er flyttet over.
Ak ja – det er ikke sådan med de kære poder – nogle af dem er eventyrlystne og vil ud. Det gør det så ikke bedre, at Maria lige var en tur i Malawi, og fandt sig en kæreste hernede.
For Lennart var det mest arbejde i de to uger – møder, seminarer og planlægning – men dog med lidt fritid indimellem.
Jeg fik tid til at hygge med mine forældre og de hjemmeværende af vore børn og børnebørn, samt ikke mindst lidt forkælelse af mig selv, massage og en rigtig frisør.
Vi satte kursen sydover igen d. 6. maj – fløj til Frankfurt, og skulle derfra videre til Johannesburg. Vores fly var imidlertid stærkt forsinket, så da vi kørte ind til terminalen i Johannesburg, mandag formiddag, kunne vi se vores fly til Lilongwe lette.
Jeg må jo indrømme at jeg stadig er ret fascineret af at de store fly har kameraer i haleroret og næsen, så man på små skærme indenfor kan følge med, i hvad der sker udenfor.
Det blev til en overnatning i Johannesburg på South African Airways regning. Vi kom ind på et hotel lige udenfor lufthavnen, fik et udmærket værelse og maden var der ikke noget at klage over.
Lennarts kuffert var imidlertid væk – selvom de ledte og ledte i lufthavnen, fandt de den ikke. Og den var der heller ikke, da vi kom til Lilongwe dagen efter.
Den dukkede først op om torsdagen. Mon den har fløjet fra Sydafrika til Europa og tilbage igen et par gange.? Hvem ved!
Det var underligt, at se ned på Lilongwe by og Kamuzu International Airport, da vi lagde an til landing. Det hele er så småt i forhold til de andre lufthavne vi har været i – så ser man rigtigt, at vi befinder os i et af verdens fattigste lande.
Det var rart at blive modtaget med stort smil og et knus fra Mr. Levie – chaufføren, på kontoret og hjemme hos Elby, der havde lavet dejlig tun salat til os.




