Saturday, July 05, 2008
Tur til Mua Mission
Lørdag d. 5.7 havde jeg inviteret de 6 sygeplejersker jeg har været tættest på, med til Mua Mission. Desværre måtte Veronica melde afbud, da hendes mand har haft en blodprop i hjernen, og de kom hjem fra genoptræning, meget sent fredag aften.
Vi samlede dem op forskellige steder i byen, inden vi satte kursen mod Dedza.
Snakken gik livligt i bilen, efterhånden som de kom.
Da vi havde passeret Dedza kørte vi ned af den meget smukke bjergvej mod søen og Mua.
Ingen af dem vidste at vejen var blevet asfalteret og er blevet rigtig god, en god overraskelse for dem alle.
Lucy Magola - oversygeplejerske
Lucy Magola er oversygeplejerske for Psykiatrisk afdeling og Epilepsi klinikken. Hun er meget engageret i sit arbejde - og brænder især ofr epilepsien.
Beatrice Namaleu har været leder af Afsnit C på Børneafdelingen - der hvor de har enheden for de fejl- og underernærede børn. Hun er også meget engageret i sit arbejde - har arbejdet meget sammen med Catholic Relief Service om et projekt hvor man finder børnene ude i landsbyen inden det bliver slemt. Her lærer mødrene så at tilberede sund mad. Det har kunnet ses på antallet af indlagte i det sidste år.
Joyce Chimponda og Grace Kumbanga går begge to i skole for at forbedre deres eksamens beviser. Grace går hver dag og har meldt sig til samtlige fag, medens Joyce kun går til matematik. Ved siden af det arbejder de begge to fuldtids - og især Grace tager mange ekstra vagter. De sidste to uger - har hun i gennemsnit haft to nattevagter ind imelle sine dagvagter om ugen.
Matilda har travlt med sit fagforeningsarbejde
Ankommet til Mua - begyndte vi besøget på museet. Jeg havde håbet vi var de eneste, så rundvisningen kunne foregå på Chichewa, men der var desværre nogle andre gæster.
Mua Mission - ellers Kungoni Cutural Center - består af en kirke, et kloster, et hospital og så det kuturelle center - hvor der er bygget et museum fordelt i tre rum.
Her ses Chamare med den første Malawianske biskop
I mellem rum 1 og 2 berettes om de hulemalerier der kan ses mange steder i Malawi - specielt i området omkring Dedza. Vi har været nogle af stederne.
Før de nuværende Bantu folk, boede her et folk der på det lokale sprog kaldes Akufulu - det betyder de små mennesker - buskmænd/pygmæer. Deres hulemalerier er karakteriseret af at være lavet med rød farve og symboliserer - mener man jagt og indvielses ritualer.
Tilbage i rum nr. 1 - havde de andre gæster fået nok og skyndte sig videre, hvilket gav mulighed for at guiden kunne fortsætte på sit modersmål.
Nu gik snakken livligt - om missionærerne og deres fornægtelse af det oprindelige kultur og endelig kom vi frem til det mærkelige fænomen af nogle hvide stadig mener - sorte er underlegne.
Efter museumsbesøget kørte vi op til restaurenten og spiste vores frokost, inden vi gik ned i den udendørs spisesal og fik kaffen.
Her står et træskære arbejde som Mua også er berømt for. Denne musiker er meget mager og vi fik hurtigt givet ham en diagnose - Aids/TB får ikke ARV og får for lidt mad. Typisk sygeplejersker.
Alle mine kolleger havde iført sig deres pæneste vestlige tøj, og jeg havde taget mit afrikanske sæt på. Da vi kørte fra Lilongwe var Grace iført sin pæne glatte paryk, men undervejs blev det dog for varmt, så den blev taget af og lagt i bilen.
Det ble en rigtig dejlg dag for os alle. De syntes alle som os at køreturen ned over bjerget var meget smuk og at området omkring Mua også er smukt.
Jeg fik holdt endnu en tale med tak og da vi kom ud til bilen var der sandelig gaver igen.
Vi samlede dem op forskellige steder i byen, inden vi satte kursen mod Dedza.
Snakken gik livligt i bilen, efterhånden som de kom.
Da vi havde passeret Dedza kørte vi ned af den meget smukke bjergvej mod søen og Mua.
Ingen af dem vidste at vejen var blevet asfalteret og er blevet rigtig god, en god overraskelse for dem alle.
Lucy Magola - oversygeplejerskeBeatrice Namaleu -foran mig - Joyce Chimponda,
Grace Kumbanga og tillidsrepræsentant Matilda Munthali
Lucy Magola er oversygeplejerske for Psykiatrisk afdeling og Epilepsi klinikken. Hun er meget engageret i sit arbejde - og brænder især ofr epilepsien.
Beatrice Namaleu har været leder af Afsnit C på Børneafdelingen - der hvor de har enheden for de fejl- og underernærede børn. Hun er også meget engageret i sit arbejde - har arbejdet meget sammen med Catholic Relief Service om et projekt hvor man finder børnene ude i landsbyen inden det bliver slemt. Her lærer mødrene så at tilberede sund mad. Det har kunnet ses på antallet af indlagte i det sidste år.
Joyce Chimponda og Grace Kumbanga går begge to i skole for at forbedre deres eksamens beviser. Grace går hver dag og har meldt sig til samtlige fag, medens Joyce kun går til matematik. Ved siden af det arbejder de begge to fuldtids - og især Grace tager mange ekstra vagter. De sidste to uger - har hun i gennemsnit haft to nattevagter ind imelle sine dagvagter om ugen.Matilda har travlt med sit fagforeningsarbejde
Ankommet til Mua - begyndte vi besøget på museet. Jeg havde håbet vi var de eneste, så rundvisningen kunne foregå på Chichewa, men der var desværre nogle andre gæster.
Mua Mission - ellers Kungoni Cutural Center - består af en kirke, et kloster, et hospital og så det kuturelle center - hvor der er bygget et museum fordelt i tre rum.I det første rum fortælles historien om missionærernes ankomst og missionsstationens begyndelse.
I 1902 ankom de første Hvide Fædre - en fransk orden, der alene arbejder som missionærer i Afrika.
Da de ankom slog de tre fædre lejr i deres telte rundt om et stort Baobab træ.
I 1902 ankom de første Hvide Fædre - en fransk orden, der alene arbejder som missionærer i Afrika.
Da de ankom slog de tre fædre lejr i deres telte rundt om et stort Baobab træ.
Det er temaet i opbygningen af selve museet.
Det hedder Chamare - opkaldt efter Fader Charmatin - et navn folk ikke kunne udtale - så det blev til Chamare.
Her ses Chamare med den første Malawianske biskopDer er tre rum, bygget rundt om et kunstigt Baobab træ. Udvendigt er der freskoer - der fortæller Malawis historie indtil missionærerne ankom.
I mellem rum 1 og 2 berettes om de hulemalerier der kan ses mange steder i Malawi - specielt i området omkring Dedza. Vi har været nogle af stederne.Før de nuværende Bantu folk, boede her et folk der på det lokale sprog kaldes Akufulu - det betyder de små mennesker - buskmænd/pygmæer. Deres hulemalerier er karakteriseret af at være lavet med rød farve og symboliserer - mener man jagt og indvielses ritualer.
Da bantuerne kom - lavede de også hulemalerier, men deres er malet med hvid farve.
De der findes i Dedza området er blevet kategoriseret som National Heritage af UNESCO.
De der findes i Dedza området er blevet kategoriseret som National Heritage af UNESCO.
I rum nr. 2 vises og fortælles om Chewa folket - deres ritualer og ikke mindst om Gule Wamkule - de store dansere.
Som i alle andre kulturer har også chewaerne forskellige overgangs ritualer ved fødsels, konfirmation, ægteskab, indvielse til høvding og død og begravelse.
Som i alle andre kulturer har også chewaerne forskellige overgangs ritualer ved fødsels, konfirmation, ægteskab, indvielse til høvding og død og begravelse.
Det er meget flot beskrevet og vist med fotos, taget af nogle af dem på centeret der er indviet. Gule Wamkule eller Nyanja - som de også kaldes - kan vel sammenlignes med Frimure logen og andre loger.
Der er hemmeligheder, som ikke må afsløres overfor uindviede - og derfor var det heller ikke tilladt at fotografere her.
Der er hemmeligheder, som ikke må afsløres overfor uindviede - og derfor var det heller ikke tilladt at fotografere her.
Det 3. og sidste rum viser Ngoni ogYao folkets ritualer og rituelle dragter.
Beatrice er Ngoni - Maseko - kommer fra Ntcheu og sagde da vi kom ind i rummet, hvor der er en dukke med pigernes indvielses dragt på, at sådan en havde hun haft på som ung.
Matilda er også Ngoni, men oppe nordfra - altså Jere, Lucy er Lomwe nede sydfra, Grace kommer fra Likoma Island og er Chewa - ligesom Joyce - der kommer fra området nær Mua.
Det var noget af en øjeåbner for mine kolleger at komme på besøg her.
Som jeg vist tidligere har fortalt, gjorde missionærerne meget ud af at fortælle de nuomvendte, at deres gamle kultur var kristendommen underlegen, og de hellere måtte smide alt det gamle ud.
Tilbage i rum nr. 1 - havde de andre gæster fået nok og skyndte sig videre, hvilket gav mulighed for at guiden kunne fortsætte på sit modersmål.Kungoni centeret arbejder på at bevare og oplyse om de traditionelle ritualer. Man kan sige meget om den katolske kirke - men i forhold til det der kaldes - Interkulturation - er den fantastisk.
Den er god til at indoptage lokale ritualer og traditioner i kristendommen og messerne. I begyndelsen af august mindes man Chamares dødsdag med en højmesse, med Ngoni ritualer og senere danses der resten af dagen.
De to canadiske præster Fader Bourges og Fader Serge er begge optaget og indviet i Nyanja selskabet - hvorfor de ved så meget.
De to canadiske præster Fader Bourges og Fader Serge er begge optaget og indviet i Nyanja selskabet - hvorfor de ved så meget.
Nu gik snakken livligt - om missionærerne og deres fornægtelse af det oprindelige kultur og endelig kom vi frem til det mærkelige fænomen af nogle hvide stadig mener - sorte er underlegne.
Efter museumsbesøget kørte vi op til restaurenten og spiste vores frokost, inden vi gik ned i den udendørs spisesal og fik kaffen.
Her står et træskære arbejde som Mua også er berømt for. Denne musiker er meget mager og vi fik hurtigt givet ham en diagnose - Aids/TB får ikke ARV og får for lidt mad. Typisk sygeplejersker.
Alle mine kolleger havde iført sig deres pæneste vestlige tøj, og jeg havde taget mit afrikanske sæt på. Da vi kørte fra Lilongwe var Grace iført sin pæne glatte paryk, men undervejs blev det dog for varmt, så den blev taget af og lagt i bilen.
Det ble en rigtig dejlg dag for os alle. De syntes alle som os at køreturen ned over bjerget var meget smuk og at området omkring Mua også er smukt.
Jeg fik holdt endnu en tale med tak og da vi kom ud til bilen var der sandelig gaver igen.Beatrice havde købt et Malawi kort udskåret i træ - hvad skal jeg dog med alle de kort - men
de er da pæne.
Joyce havde købt et bord udskåret i træ, samt et næsehorn.
Det blev tid til at køre tilbage til Lilongwe og vi fik kørt dem alle hjem og afleveret ved porten - så de kom sikkert hjem.
de er da pæne.
Joyce havde købt et bord udskåret i træ, samt et næsehorn.
Det blev tid til at køre tilbage til Lilongwe og vi fik kørt dem alle hjem og afleveret ved porten - så de kom sikkert hjem.# posted by Mor - Merete @ 12:56 pm 
