Wednesday, February 27, 2008
Zimbabwe - Projekter
Mandag d. 19.02.08Mandag morgen tidligt – kørte vi så fra Vic Falls til Lupane, hvor Christian Care har et lille kontor, hvorfra de arbejder i området.
På turen op havde vi set advarselskilte om at her passerer kvægflokke, og et skilt med en springende antilope og endelig et skilt med advarsel om at elefanter passerede.
Det oplevede vi på vores tur tilbage mandag morgen. Udover det, store flokke af bavianer der sad midt på vejen.
Vi var det lidt over ti, medens de andre først kom ved middagstid – blot et par timer forsinket. Efter at vi havde spist den frokost de havde medbragt, kørte vi til DA’s kontor. District Administrator svarer vel til en amtsdirektør hjemme – før kommunalreformen. Han skal give tilladelse til at køre rundt i området og er også ansvarlig for vores ve og vel. Han kørte med rundt på projektbesøg den dag og var tilfreds med hvad han så
Lupane distrikt ligger i Matabeleland – og bebos af ndebelefolket. Deres sprog er forståeligt nok ndebele – med de berømte klik, som også Miriam Makebe sang med. Men de har også en sproglyd der fik mig til at tænke på grønlandsk. Et bevis på folkevandring i en fjern fortid??
Nogle vil måske kunne huske at der foregik et folkemord i dette område i firserne. På det tidspunkt opstod der her en opposition mod Mugabe, der hentede et Nordkoreansk tæskehold ind, der myrdede i tusindvis ndebeler. Forståelig nok er de specielt meget bekymrede ved udsigten til valget og resultatet – frygter med rette en ny afstraffelse.
Generelt kan man nok sige, at Afrikas største problem er at der er så mange stammer, der er blevet fordelt i forskellige lande. Som så ofte favoriserede kolonimagterne den ene på bekostning af de andre – og ikke mindst dannede de nogle kunstige lande, på tværs af stammer. Så når der er valg, og når en siddende præsident snyder sig til en sejr, hvilket Mugabe jo nok vil forsøge igen, er det årsag til uroligheder.
Lupane distrikt ligger i Matabeleland – og bebos af ndebelefolket. Deres sprog er forståeligt nok ndebele – med de berømte klik, som også Miriam Makebe sang med. Men de har også en sproglyd der fik mig til at tænke på grønlandsk. Et bevis på folkevandring i en fjern fortid??
Nogle vil måske kunne huske at der foregik et folkemord i dette område i firserne. På det tidspunkt opstod der her en opposition mod Mugabe, der hentede et Nordkoreansk tæskehold ind, der myrdede i tusindvis ndebeler. Forståelig nok er de specielt meget bekymrede ved udsigten til valget og resultatet – frygter med rette en ny afstraffelse.
Generelt kan man nok sige, at Afrikas største problem er at der er så mange stammer, der er blevet fordelt i forskellige lande. Som så ofte favoriserede kolonimagterne den ene på bekostning af de andre – og ikke mindst dannede de nogle kunstige lande, på tværs af stammer. Så når der er valg, og når en siddende præsident snyder sig til en sejr, hvilket Mugabe jo nok vil forsøge igen, er det årsag til uroligheder.
Levie ser på en majs mark, der tydeligt lider
af moisture stress - vandmangel.
Levie og en lokal medarbejder i Lupane
Teamet - ved bordet fra ve. Mrs Ncube, DA
Mr. Mazulo i marken
Sorgum
Hirse
af moisture stress - vandmangel.
Levie og en lokal medarbejder i Lupane
Teamet - ved bordet fra ve. Mrs Ncube, DA
Mr. Mazulo i marken
Sorgum
Hirse
Man har udvalgt sig nogle områder, og det vi besøgte mandag var et område hvor folk havde fået noget land, engang kort efter Anden Verdenskrig. Gode gamle metoder var gået i glemmebogen, men nu havde man fundet nogle bønder, der er blevet trænet og skal videregive deres viden til andre i området. En slags modelbønder – eller som de kaldes her – Lead farmers.
Metoden består i alt væsentligt i at, at man i august forbereder jorden, samler alt græsset man hakker op og bruger det at dække jorden. Det beskytter jorden og holder på fugtigheden. Majsen skal så plantes efter et bestemt mønster – på lige rækker med en bestemt afstand imellem hvert plantehul. .
Når så bedene er gjort klar i oktober – november – med huller – lægges der tre frø i hvert hul og man kommer også kunstgødning ved.
Derefter er det kun at vente på regnen – og kommer den som den skal gror det hele fint. Der kommer ikke så meget ukrudt ved denne metode og derfor er det lettere at luge, når den tid kommer.
Desværre er de tilbøjelige til at lægge ud med et for stort område, hvilket betyder at metoden ikke er fuldt så god som den kan være. Det lød dog som om at de vi besøgte havde indset dette og ville være mindre ambitiøse fremover, indtil der er helt styr på det.
De marker der er tilsået på denne måde står dog meget bedre end de der er sået traditionelt. Men alligevel er det ikke problemfrit. I begyndelsen af regntiden kom der godt med regn, nogle steder for meget, så enkelte områder blev oversvømmet. Men på nuværende tidspunkt har det ikke regnet i 4 uger, og det kan allerede ses på majsen. Både den der er sået traditionelt men desværre også på majsen sået efter de nye/gamle metoder. Conservation farming, er faktisk en gammel metode, der har været gået i glemmebogen.
Den lead farmer vi besøgte først, Mr Mazulo, eksperimenterede med flere forskellige metoder til at dyrke majsen, og havde også jordstykker tilplantet med jordnødder og noget der kaldes roundnuts. Disse nødder er meget næringsrige – og derfor gode.
Vi besøgte to bønder mere, hvoraf en også dyrkede sorgum og millet.
Det så godt ud – det vi så, men marginen er meget lille – kommer der ikke snart regn, går det galt, og der vil opstå hungersnød i området meget snart.
Klokken var efterhånden blevet mange og vi skulle lige aflevere DA ved hans hjem, hvorefter vi havde 143 km til Halfway Hotel.
Vi kom dertil fulde af fortrøstning – vi havde jo bekræftede bestillingen dagen før.
Men ak og ve – vi er jo i Afrika - så selvfølgelig var der lavet dobbelt booking af rummene, så vi endte op med at Agnes og Sanya måtte dele værelse, Evertson og Christer et andet – hvor Levie faktisk også skulle sove, og endelig et dobbeltværelse til Lennart og mig. Det tog os et par timers parlamenteren frem og tilbage inden vi endelig fik værelser, fik betalt regningen og endelig kunne vi spise.
Levie valgte at sove i bilen – officielt fordi han ville passe på vores jerrycans med diesel, men nok ligeså meget fordi han skulle dele dobbeltseng med en anden.
En af de andre farmere
Og hendes svigermor
Landsby hus de er så fine og flot dekorerede.
Endnu en farmer og hendes mand
Gårdsplads
Tirsdag d. 20.02.08
Vi fik sovet, fik morgenmad tirsdag og så gik det ud i marken igen. Tirsdag skulle vi besøge fælles køkkenhaver i området. Her er det arrangeret med komiteer der står for forskellige dele af dyrkningen af grøntsager. Disse komiteer er igen delt op i mindre enheder, og hver af disse fortalte hvad de havde opnået i løbet af det første år, hvor mange geder, kyllinger, kaniner hver familie havde kunnet købe. De havde også givet grøntsager til mindre bemidlede familier af forældreløse eller sårbare familier og endelig kunne de alle fortælle at der nu var penge til at betale for skole, uniformer og bøger.
Det blev en lang og anstrengende dag igen – og vi var sent tilbage i Bulawayo på Banffs hotel.
Og lur mig lige om der ikke var gået ged i værelses fordelingen igen - igen, så stakkels Levie måtte ind på en lodge ved siden af den første nat.
Nå onsdag blev vi forenet igen alle fire.
Forkvinden for de ene køkkenhave projekt.
Brønden, som de gerne vil have gravet dybere
Vi blev budt på frokost hos forkvinden. Efter vi havde spist var det lige tid til en sang og dans.
Et andet køkkenhave projekt. Her fik vi nogle flotte kurve - fulde af grøntsager
Metoden består i alt væsentligt i at, at man i august forbereder jorden, samler alt græsset man hakker op og bruger det at dække jorden. Det beskytter jorden og holder på fugtigheden. Majsen skal så plantes efter et bestemt mønster – på lige rækker med en bestemt afstand imellem hvert plantehul. .
Når så bedene er gjort klar i oktober – november – med huller – lægges der tre frø i hvert hul og man kommer også kunstgødning ved.
Derefter er det kun at vente på regnen – og kommer den som den skal gror det hele fint. Der kommer ikke så meget ukrudt ved denne metode og derfor er det lettere at luge, når den tid kommer.
Desværre er de tilbøjelige til at lægge ud med et for stort område, hvilket betyder at metoden ikke er fuldt så god som den kan være. Det lød dog som om at de vi besøgte havde indset dette og ville være mindre ambitiøse fremover, indtil der er helt styr på det.
De marker der er tilsået på denne måde står dog meget bedre end de der er sået traditionelt. Men alligevel er det ikke problemfrit. I begyndelsen af regntiden kom der godt med regn, nogle steder for meget, så enkelte områder blev oversvømmet. Men på nuværende tidspunkt har det ikke regnet i 4 uger, og det kan allerede ses på majsen. Både den der er sået traditionelt men desværre også på majsen sået efter de nye/gamle metoder. Conservation farming, er faktisk en gammel metode, der har været gået i glemmebogen.
Den lead farmer vi besøgte først, Mr Mazulo, eksperimenterede med flere forskellige metoder til at dyrke majsen, og havde også jordstykker tilplantet med jordnødder og noget der kaldes roundnuts. Disse nødder er meget næringsrige – og derfor gode.
Vi besøgte to bønder mere, hvoraf en også dyrkede sorgum og millet.
Det så godt ud – det vi så, men marginen er meget lille – kommer der ikke snart regn, går det galt, og der vil opstå hungersnød i området meget snart.
Klokken var efterhånden blevet mange og vi skulle lige aflevere DA ved hans hjem, hvorefter vi havde 143 km til Halfway Hotel.
Vi kom dertil fulde af fortrøstning – vi havde jo bekræftede bestillingen dagen før.
Men ak og ve – vi er jo i Afrika - så selvfølgelig var der lavet dobbelt booking af rummene, så vi endte op med at Agnes og Sanya måtte dele værelse, Evertson og Christer et andet – hvor Levie faktisk også skulle sove, og endelig et dobbeltværelse til Lennart og mig. Det tog os et par timers parlamenteren frem og tilbage inden vi endelig fik værelser, fik betalt regningen og endelig kunne vi spise.
Levie valgte at sove i bilen – officielt fordi han ville passe på vores jerrycans med diesel, men nok ligeså meget fordi han skulle dele dobbeltseng med en anden.
En af de andre farmere
Og hendes svigermor
Landsby hus de er så fine og flot dekorerede.
Endnu en farmer og hendes mand
Gårdsplads
Tirsdag d. 20.02.08
Vi fik sovet, fik morgenmad tirsdag og så gik det ud i marken igen. Tirsdag skulle vi besøge fælles køkkenhaver i området. Her er det arrangeret med komiteer der står for forskellige dele af dyrkningen af grøntsager. Disse komiteer er igen delt op i mindre enheder, og hver af disse fortalte hvad de havde opnået i løbet af det første år, hvor mange geder, kyllinger, kaniner hver familie havde kunnet købe. De havde også givet grøntsager til mindre bemidlede familier af forældreløse eller sårbare familier og endelig kunne de alle fortælle at der nu var penge til at betale for skole, uniformer og bøger.
Det blev en lang og anstrengende dag igen – og vi var sent tilbage i Bulawayo på Banffs hotel.
Og lur mig lige om der ikke var gået ged i værelses fordelingen igen - igen, så stakkels Levie måtte ind på en lodge ved siden af den første nat.
Nå onsdag blev vi forenet igen alle fire.
Forkvinden for de ene køkkenhave projekt.
Brønden, som de gerne vil have gravet dybere
Vi blev budt på frokost hos forkvinden. Efter vi havde spist var det lige tid til en sang og dans.
Et andet køkkenhave projekt. Her fik vi nogle flotte kurve - fulde af grøntsager
# posted by Mor - Merete @ 6:32 am 
