Tuesday, February 26, 2008

 

Great Zimbabwe


Lørdag d. 23.02.08
Agness havde fødselsdag og blev glad for at vi havde husket det og vidste det.
Meget passende havde jeg fundet et par ørenringe med Perlehøns – en stor del af hendes arbejde med fødevaresikkerhed. Desuden et par små sten skulpturer.
Efter vi havde pakket og spist morgenmad satte vi nu kurs syd øst på til Masvingo. Engang en af de rigeste byer i landet, men er nu sørgelig nedslidt, som alle andre steder. Vi kom dog til at køre en mindre omvej – da en eller anden spøgefugl, havde vendt et skilt, så vi drejede til venstre hvor vi skulle være fortsat ligeud.



Det er ellers forholdsvist simpelt at finde vej i Afrika. Der er nogle store gennemgående hovedveje og det er ikke så tit man skal dreje. Så det er surt, når nogen så har vendt et skilt.
Omsider nåede vi Masvingo og fandt den lodge hvor Christian Care have reserveret værelser til os. Pa - Nyanda lodge – der ligger nedenfor et bjerg der hedder Nyanda. Stedet bestyres af et pensioneret hvidt ægtepar – der er nødt til at supplere pensionen med arbejde, da man ikke kan leve af den ellers.

Et rigtig dejligt sted i smukke omgivelser, med vilde dyr udenfor. Giraffer, Zebraer og hjorte – som det er lykkedes os at se.

Hovedformålet med at tage denne vej på turen hjemover – var at se Great Zimbabwe – det største bygningsværk fra den tidlige historie efter pyramiderne.
Vi var blevet rådet til at hyre en guide – og det var rigtig godt, for ellers havde vi ikke oplevet og se så meget. Han kendte alle de små og store gange gennem komplekset.

Great Zimbabwe, har givet navn til landet og betyder det store stenhus. Det er bygget omkring d. 10 århundrede, af Shona konger og blev forladt i det 15 århundrede – hvor de er søgt væk.
Lige op til Zimbabwes selvstændighed i 1980 – har de hvide nægtet at anerkende at det kunne være bygget af sorte.
Men det er det og er mindst lige så flot som europæiske middelalderborge.


Great Zimbabwe – består af en ydre mur og indenfor den ligger Kongens borg på en klippetop, hvorfra han kunne se ned på den Første Hustrus bolig, samt alle de andre hustruers boliger indenfor ringmuren.


















Første hustrus bolig


















På vej op til kongens bolig på klippetoppen
















Solure

Køkkenhytten midt på gårdspladsen. Hver gang en konge døde, blev køkkenet jævnet med jorden og et nyt anlægt ovenpå. Det beød så også at gulvhøjden i det indre af borgen var hævet over tid.























En naturlig grotte på klippen hvorfra kongen
kunne se ud over det hele.


































Her er tronen - nedenfor ligger en danseplads. Her hylder vi den nuværende konge.





















Her sad de indbudte gæster og så danserne




Og her sad kongens soldater og embedsmænd og så på dans









































Her står vi ved et regnvandsafløb - inde i Første hustrus bolig.






Tårnet i baggrunden - er et symbol på at den første hustru altid havde mad nok til alle ind-
byggerne i byen.
Motivet er også et af motiverne på en af "penge
sedlerne.









Indgangen til den Første hustrus bolig.











Søndag d. 24.02.08

Nok en dag på landevejen efter at godt morgenmåltid og en stille formiddag, der gik med at slappe af og nyde naturen.
Lennart skulle også lige tælle millionerne endnu en gang for at være sikker på at vi havde nok og ikke skulle tage for mange ubrugelige sedler med tilbage.
Vi kom tilbage til Bronte Hotel og slappede af i haven indtil aftensmaden.
I de to uger vi har været i Zimbabwe er inflationen gået endnu et stykke op – nu veksles 1 US dollar til 10 mill Zim dollar. Priserne på Banff lodge steg betragteligt fra vi tog derfra søndag og til vi kom tilbage tirsdag aften.
Landets finansminister er også begyndt at udtrykke sin bekymring offentligt, medens Mugabe fortsætter i sit vante spor.
Mugabe havde fødselsdag i torsdags – og brugte det til en bredside mod sin modkandidat Zimba Makoni – kaldte ham en prostitueret, men værre, da en prostitueret har kunder!!
Det bliver meget spændende at følge med i hvad der sker den næste måned.
Mandag d. 25.02 begyndte vi så vores tur tilbage til Malawi.
Det var en stille og rolig tur uden de store begivenheder.
Her er Levi og Lennart ved at fylde det sidste diesel på bilen, så de ikke kunne beskylde os for at udføre brændstof fra Zimbabwe.

















Grænsen Zimbabwe og Mozambique











Landsby i Mozambique














Vi kigger billeder på computeren




Frokost - bittesmå sandvwish - købt på hotellet. Hver sandwish kostede 12 mill dollar .
Resten af de værdiløse Zim dollar brugte vi på at købe vand, orangesaft og kiks ved grænsen - og det der var tilovers gav vi til en tigger.








Grænsen fra Mozambigue til Malawi.







Trucks der venter på at komme ind i Malawi












Truende skyer over Dedza bjerget
















Vores næsehorns bille - en af de fem små







Comments: Post a Comment



<< Home

This page is powered by Blogger. Isn't yours?