Sunday, December 09, 2007

 

Kitchen Top Up

Kitchen Top Up - er en mulighed hvor kvinder i Malawi mødes i socialt samvær. Men det er også en stor indsamling af penge til den der afholder festen. Og så gaver, mange gaver til værtinden.
Jeg fik en invitation fra Grace Kumbanga - sygeplejerske og kollega i Epilepsi klinikken.
Grace gjorde opmærksom på at hendes farver i køkkenet er blå/hvid og at gaven skulle pakkes ind i et viskestykke - i farverne.
Dagen oprandt - og jeg kørte derud, hentede Lucy Magola - min oversygeplejerske - der viste vej.

Vi ankom til African standard time - det vil sige ca. ½ time senere end tidspunktet i invitationen. På gårdspladsen var opstillet rækker af stole - hvor vi sad og ventede til flere var kommet og festen kunne begynde. Ved indgangen skulle vi betale et mindre beløb - 50 Kwascha -ca 2 kr.

Kvinden på billedet var tovholder - og styrede programmet. Nu blev der spillet musik fra et anlæg på verandaen og endelig blev Grace og en veninde blev ført ind.
Begge to var skjult under en chinchinte - det stykke stof kvinderne normalt har på for at beskytte nederdel/kjole.


Der blev danset og de to damer placeret på stole.
Det er Grace i den blå dragt.

Kvinden her - indledte med et Halleluja - hvortil alle svarede - Amen
Derefter blev der bedt en bøn og hun holdt en prædiken - om hvad -
ja det forstod jeg ikke noget af. Vandfadet er til at samle penge i.

Nu kom den ene kvinde efter den anden, og holdt en lille tale.
Talerne var opbyggelige, gode råd osv.


Mathilda Munthali - vores tillidsrepræsentant giver gode råd om budgetter.


En gæst

Kvinden her var et festligt indslag.
Hvad hun fortalte om de mange gange
hun stillede sig, forstod jeg heller ikke.
Men det var åbenbart så godt, at der blev
samlet penge ind til hende også.
Medens alt dette foregik, blev der skrevet lister
med navne og hvad vi havde givet i gave.
Derefter blev vi kaldt frem, for at give gaven og sige
et par ord til Grace. jeg havde købt to
krsu fra Dedza pottery - i blå/hvid og pakket ind
i et blåt/hvidt viskestykke.

Lucy Magola præsenterer sin gave.


Og der blev danset og danset - ærgerligt at jeg ikke
kan vrikke med hofterne som de kan.

En gruppe af kvinder.

Kasse mesteren, der talte de indsamlede
beløb op.








Grace fik mange gode gaver og der blev indsamlet 27.000 kwascha
Det svarer til 1500 kr. Et godt udbytte af dagen.


Comments: Post a Comment



<< Home

This page is powered by Blogger. Isn't yours?