Mor - Merete I Afrika

Bedre sent end aldrig får jeg lagt billeder ud fra vores tur til Zambia i slutningen af juli.

I længere tid har Uffe Gjerding på Nødhjælpens kontor i Lusaka, og Lennart talt om et øget samarbejde mellem de to landekontorer. Der er blevet tegnet diagrammer og udviklet planer og endelig i den sidste uge af juli, rejste program medarbejderne fra vores kontort til Lusaka, til en uges møder og planlægning.

Begge projekter har tre enheder - Fødevaresikkerhed, HIV/Aids og Mennerettigheder. Meningen er så at de enheder i begge lande skal arbejde tættere sammen om deres projekter.

Vi kørte fra Lilongwe mandag morgen d. 23.07 kl. 8.00 - på en meget lang tur.

Parat til at tage afsted.
Levi, Agness, Lennart, George, Merete og Lugede

Vi kørte i to biler - Levi - vores chauffør og assistent var chauffør på den ene, medens Lennart kørte den anden. Endnu en medarbejder var med, men Mercy valgte at flyve, da hun er gravid og ikke kunne klare den lange køretur. Det tager en time at køre til grænsen, men at komme over og få alle formaliteter - tog sin tid, ca. 2 timer. Der skulle tegnes specielle forsikringer for bilerne, vi skulle betale CO2 skat og alt det papirarbejde tog sin tid.

Vejene inde i Zambia er i en værre forfatning end de fleste her i Malawi, så vi kunne ikke køre særlig hurtigt de første 200 km ind mod Lusaka. Zambia er et meget stort land, med en befolkning som malawis på ca 12 mill. Det giver selvfølgelig store strækninger der er meget øde. Vi havde selv medbragt frokost til turen og da det var tid til det, stoppede vi og spiste og slappede af et stykke tid.

George og Levi

Og damerne

Det var en lang tur og vi var først i Lusaka ved 20 tiden, havde besvær med at finde den logde vi skulle bo på, men omsider lykkedes det - og vi kunne endelig slappe af og få noget aftensmad. Uffe var der for at tage imod os. Vi boede på et sted der hedder Roma Lodge, en ganske udemærket sted. Dagen før os var Sanya James og hendes tyske kæreste kommet fra Bulawayo i Zimbabwe.

Tirsdag morgen begyndte de så - jeg var med til indledningen - og hørte to gode foredrag af to med forskellig indgang til menneskerettigheder og Zambia specielt.

Sanya, Agness, en medarbejder fra Lusaka og Mercy med ryggen til

Det er Mercy yderst til højre

Der blev arbejdet intenst og der kom et resultat ud af det som alle er tilfredse med. Senere evlueringer af afsluttede projekter har nu vist, at det vil være gavnligt at samkøre de tre projektenheder, da alle projekter har aspekter af Fødevaresikkerhed, HIV/Aids og menneskerettigehder i sig.

Lusaka er en forfærdelig stor by, voldsom trafik og med store indkøbscentre mm. Jeg brugte noget af min tid på at kigge på byen og søgte bla. efter kobber smykker. Det lykkedes ikke - de smukke smykker jeg har set i Johannesburg lufthavn - havde de ikke her.
Jeg var på marked og fandt et kønt sjal og Levi kiggede efter noget til sin kone.
Jeg opsøgte også Zambias Epilepsiforening og fik et fint indtryk af deres organisation og behandlingen.

Den ene af dagene tog vi på projektbesøg. Jeg var med ude at se et projekt der hedder UMOYO hvilket betyder - Til livet. Umoyo er grundlagt i 1996.
Målgruppen er forældre og hjemløse piger i alderen 14 - 18 år. Formålet er at lære dem et fag, samt almindelige skolekundskaber, og på den måde undgå at de ender i prostitution.
Man finder pigerne i Lusaka og forstæder hvor frivillige Home Based Care workers møder dem. Selvom jeg skriver hjem - og forældreløse, så er der næsten altid noget familie. Dem forsøger man at opnå kontakt til også.
Pigerne er der frivilligt og kan til enhver tid forlade stedet igen, men erfaringer er at de fleste gennemfører opholdet.
Det svare lidt til et Efterskoleophold i Danmark så man sørger også for kontakten til det familie der er, ved at de er hjemme på weekend mindst en gang om måneden. Udover almindelige skolekundskaber lærer de et eller andet håndværk, efter deres eget valg. Mange af de piger der har været igennem sådan et ophold, klarer sig i dag selv og tjener deres egne penge.

Kara - lederen af Umoyo

Husene

Køkkenet hvor de lærer madlavning og laver mad til sig selv

Pigerne forsamlet udenfor skolen. Vi blev modtaget med sang.

Her kan der bo 8 piger

Nogle af pigerne i deres hus

Det andet projekt hvor jeg var med på besøg hedder Circles of Hope - Joy. Det er stiftet i 2004 og består udelukkende af HIV smittede. Det er under Det Zambianske Kirkeråd.

Det var en stærk oplevelse at sidde der og høre alle udlevere deres HIV status.

Hovedformålet er at bryde tavsheden og stigmatiseringe omkring HIV gennem kirkerne.

Kirkerne har jo en stor indflydelse i Afrika og mange prædiker stadig at det er Guds straf.

Det prøver de at få ændret på.

De tager kontakt til en sognepræst, fortæller hvem de er og hvad deres formål er. I de kirker hvor de får lov til at komme, fortæller de så om deres status - ikke om hvordan de er blevet smittet, men lægger stor vægt på at:

- Gud elsker os, jeg er positiv, jeg lever fordi Gud elsker mig.

- Jeg har det og det betyder ikke noget hvor jeg har det fra

- Vi er alle syndere - henviser til evangeliet om kvinden der blev grebet i synd, og hvem vil kaste den første sten.

Det har en positiv effekt fik jeg indtryk af. Og det er jo det der skal til. Mange er bange for at blive testet - da det stadig af mange opfattes som en dødsdom. I dag er det det ikke, de steder hvor man kan få Anti viral behandling. Det var to gode og stærke besøg.

Men nu var det hele jo ikke arbejde, det blev også til en picnic i en krokodillepark lidt udenfor Lusaka.

Her har de flere rigtig store krokodiller, der lægger æg. Æggene bliver så samlet ind og ruget ud og de små krokodiller vokser op til de når en passende størrelse til tasker, sko og bælter mm.

Deres halekød kan spises, så de opfylder flere formål. Det er nogle store krabater, så godt de var mur og hegn.
Picnicen bestod af kartoffelsalat, slat og grillet kød. Iben og Uffe havde taget deres hushjælp med - og han stod for at grille.

I dagens anledning havde han taget det fine tøj på

Lennart, Andreas - narkobetjent fra Berlin og Sanya

Mercy, Iben, Agness,Levi

Lugede bagerst til venstre. Har glemt de andres navne

Agness var en af de modige der prøvede krokodillehaler

Der var også flere slanger i bur. Her en grøn mamba

Godt der er glas imellem os.

Lørdag - medens Uffe og Lennart arbejde på at færdiggøre resultaterne af møderne, var de fleste af vi andre på et fantastisk marked, hvor man kunne købe mange, mange dejlige ting - hvilket jeg gjorde.

Jeg nåede også en tur på Nationalmuseet, samme med Levi og her fik vi en meget god rundvisning og fortælling af en guide. Det var rigtig spændende.

Søndag kørte vi så tilbage til Lilongwe og hjemturen var lidt hurtigere, da vi sparede tid på forsikringer mm.

Her i huset ventede Simon på os - han var kommet dagen før på en tre ugers ferie.

# posted by Mor - Merete @ 6:15 am