Saturday, November 17, 2007

 

Nchici

Lørdag d. 17.11 var Lennart og jeg inviteret til åbning af endnu et program - denne gang et HIV/Aids projekt der bliver varetaget af Evangelical Association of Malawi - EAM. Det omfatter alle evangeliske kirker, men en enkelt katolsk meninghed er dog med.
De arbejder sammen med nogle af de lokale Helsecentre, der ligger under 5 forskellige T/A - traditionelle autoriteter - dvs høvdinge.
De arbejder med at udanne frivillige, der yder hjemmepleje, de har ungdoms- og spejdergrupper og ikke mindst et stor gruppe på næsten 200 der er stået frem og har erklæret deres HIV status - der jo desværre er positiv.
Gruppen af positive er fortrinsvis kvinder, og man vil nu gerne have fat i mændene - få dem til at blive testet og stå frem.

Kvinderne er generelt flinke til at tage mod tilbuddet om at blive testet, specielt når de er gravide. Deres næste problem er så at fortælle manden det hvis de er HIV positive, de risikerer nemlig at han forlader dem og så står de alene.
Men de lader sig teste, også for at kunne beskytte barnet mod smitte.
Den kan i vidt omfang undgås, hvis de i 8 graviditetsmåned får noget medicin - Neverapine - og det nyfødte får det også, lige efter fødslen. Det er med til at forbygge smitten fra mor til barn.

Men mændene vil ikke testes - og kende deres status - og det er jo desværre ofte dem, der bringer smitten videre til deres koner, så det er vigtigt at få fat i dem.

Vi kom derop - Nchisi ligger 86 km fra Lilongwe, og af en ganske god vej. Vi var der i god tid - kl. 9 malawitid, endte med at være kl. 11.

Dagens hædersgæst var landets tidligere Vicepræsident Dr. Justin Malawezi. Han er meget vellidt og respekteret mand og går varmt ind for testning og behandling.
Som han talte om - så er der kirker og coca cola overalt i Malawi, så det undrer ham at man ikke kan få rådgivning og testning helt ude i de fjerneste egne.
Hans forslag er at kirkerne er med i rådgivningen og testningen, som mange almindelige let kan uddannes til at foretage testen.
Dr.Justin Malawezi mener ikke man har opnået noget - før 7 mill. malawianere er testet, så kan man danne sig et skøn over hvor mange det drejer sig om. På nuværende tidspunkt er kun 1 mill. testet.
Det hele foregik som den slag nu skal med taler og så optrædende af de der er med i projektet.

En gruppe kvinder der danser og synger

Det er gruppen af HIV positive


Grupper af frivillige hjemmehjælperere


De Hiv positive vil vise, at selvom de er smittede
og i behandling med Anti Viral medicin er
de stærke. Det er nok det vigtigste budskab at få
ud, da mange tror at en positiv test er en dødsdom.




Kræfterne skulle også afprøves ved tovtrækkeri

Et orkester og sangere


Drengespejdere

Ungdomsgruppe

Lennart deler kursusbeviser ud

Dr. Justin Malawezi indledte sin tale med en kirkesang




Comments: Post a Comment



<< Home

This page is powered by Blogger. Isn't yours?