Sunday, October 14, 2007

 

Mors dag på Nyika Plateau

Den 8. oktober var det mors dag, og i år valgte vi at køre op nordpå til Nyika National parken, i denne forlængede weekend.
Parken blev grundlagt i 1965, og er dermed den ældste i Malawi. Det er også den største på 3200 kvadratmeter. Det meste af parken ligger i en højde af over 1800 meter og er helt specielt for Malawi og Afrika.
Klimaet er behageligt, frisk og køligt, store områder med bløde toppe, græs og spændende vegetation. Det er smukkest i regntiden hvor tusindvis af orkideer blomstrer. Der lever mange fugle, hjortearter, zebraer og vortesvin på Nyika plateauet.
Nyika betyder - der hvor vandene kommer fra, og mange floder udspringer herfra.
På vejen derop passerede vi Elefant bjerget
Vi spiste vores frokost lidt før Mzuzu i en
granbevoksning. Her fandt jeg disse
særprægede kogler
Det var stadig den tørre tid, så der var mange
skovbrande


Så støvet var der overalt. Bil og
kufferter var meget støvede da
vi kom tilbage.

Det tog os ialt 9 timer at komme derop.
Her er porten - og herfra tog det stadig
1½ time, af en meget dårlig vej


Vi havde lejet os ind i en hytte hvor vi selv skulle medbringe mad og andre fornødenheder.
Der var dog en mand ansat til at sørge for os, lave mad, hente brænde og tænde op.
Der var kun elektricitet om aftenen fra kl. 18 - 22. Og det var godt med en buldrende ild i pejsen for det var koldt om aftenen og natten.

En bekendt - havde fortalt at man kunne spise på en restaurent. Det viste sig dog at vi skulle have bestilt maden i forvejen. Vi havde derfro ikke taget aftensmad med, kun morgenmad og frokost.
Men vi klarede os alligevel med det vi havde og da Lennart er vokset op med brændekomfur stod han for vores eksklusive aftensmåltid. Bestående af spejlæg, humus, ristet brød og en tomat.


Vi kørte derop om lørdagen, og brugte så søndagen til ture rundt i parken. Ville gerne have været på en ridesafari, men det koste mere end 100 US$ for en dag pr. person, så det droppede vi. I stedet for gik vi en dejlig tur om formiddagen og om eftermiddagen kørte vi længere væk.






Vores hytte













Vi så denne ene Eland hjort, nogle Zebraer
på lang afstand og et enkelt vortesvin

Klar til eftermiddagskaffen på en bjergtop



Edward der passede hytten og os, havde arbejdet der i mange år. Vi spurgte om der var leoparder og dem er der mange af. Vi så dem dog ikke. Vi spurgte om ikke han var bange når han gik hjem i mørket - men det var han ikke. Jeg har mine stier og leoparderne har deres.
Der har også været løver for mange år siden, men de er jaget væk, at mennesker og på gr. af at der ikke er mad nok til dem. Men for nogle år siden, havde en løve lagt sig foran døren til den hytte vi boede i, medens der var nogle gæster. De havde ikke været særlig glade for det, så da den endelig gik sin vej - var de også taget afsted.
Vi kørte tilbage til LIlongwe mandag og måtte lige fotografere Jacaranda alleen i Mzuzu - det er sidste gang vi oplever det. Er rejst hjem til næste år når Jacarandaen blomstrer igen.


Vi kom hjem til en sød hilsen fra Sidse og Simon - to volontører der havde overnattet hos os et par dage, samt denne flotte Mors dags blomsterkurv.
Jo de gør noget ud af Mors dag her, med et specielt Mors dags tillæg i avisen, med hilsner og lovprisninger af MOR.




Comments: Post a Comment



<< Home

This page is powered by Blogger. Isn't yours?