Sunday, August 19, 2007
Safari igen i South Luangwa

Vi har netop haft besøg af Simon i tre uger. Det er blevet til mange dejlige timer sammen og mange spændende oplevelser.
Vi syntes at han skulle opleve en rigtig safari, hvor der også er mulighed for at se de store kattedyr, så vi købte os til endnu en safari i Zambia.
I år havde de heldigvis husket os på Land and Lake, så der var en bil og alt var i orden da vi mødte op på deres kontor søndag morgen d. 12.8.Vi havde dog lige en 15 minutter hvor vi var lidt i tvivl, da alt var lukket og slukket men på slaget 8.30 kom bilen og der blev åbnet.
Malawis flag, med de farver mange lande i
Malawis flag, med de farver mange lande i
det sydlige Afrika har.
Det sorte - refererer til hudfarven
Det røde - til frihedskampen
Det grønne - det frodige land
Malawi har så den smukke solnedgang med.
Vores bagage blev læsset og vi hilste på vore rejsefæller to amerikanske ægtepar.
Ellen og Luw bor og arbejder her i landet for ambassaden, med nogle byggeprojekter, og deres venner var på ferie fra New Orleans.
Chaufføren hedder Bently - ja det er rigtigt - tidligere bogholder ansat i et ministerie. Jobbet som chauffør er et pensionist job.
Turen gik fint - vi var hurtigt ved grænsen til Zambia og det gik fint med det hele. Dog lige bortset fra at de ved indrejsen til Malawi, i lufthavnen - kun havde givet Simon tilladelse til at opholde sig i landet i 14 dage. Og denne søndag var den 15. dag.
Der blev diskuteret lidt frem og tilbage - hvorefter der kom endnu en pasbetjent og tog Simon og Lennart med ind i et andet kontor.
Han gjorde dem opmærksom på at Simon jo rent faktisk havde brudt loven, og at selvom de havde skrevet forkert i lufthavnen, er det hans ansvar at sørge for det er i orden.Men ... da han mor og far nu bor og arbejder i landet og han var på besøg, ville de lade ham passere, uden videre tiltale.
Her venter vi på de andre ved grænsen
I Chipata, grænsebyen gjorde vi så holdt på en tankstation og spiste den medbragte frokost.
Derfra gik det videre i et par timer, af nogle meget slemme jordveje indtil vi kom til Marula Lodge. Her viste det sig at de havde overbooket - har man nu hørt om det før - så vi skulle bo i en anden lejr - Wildlife Camp. Arrangementet var således, at vi boede i hytterne, medens personalet fra den anden lodge stod for alt det andet.
Her kørte vi kun ind for at hente en kok, så vi kunne få noget mad.
Det viste sig ikke at være noget dårligt bytte da den lejr ligger inde i det yderste af parken og der er mange dyr der går rundt omkring og gennem lejren.
Da vi havde fordelt os i hytten gik vi en tur ned til floden. Overalt - som det kan ses bag simon - var der bavianer og Blue Velvet aber det sad og nød dagen sidste som og spiste. I skoven et stykke væk, så vi fem giraffer gå stille og roligt gennem skoven. Meget malerisk.
Kokken Marlen lavede noget god mad til os og ellers nød vi det bare. Stilhed, ingen forstyrrende elementer af nogen slags.
Vi gik tidlig i seng, da vi skulle op kl. 5 næste morgen, morgenmad 5.30 og så game drive.
Der gik dog noget "ged" i det - da Marlen havde glemt nøglen til køkkenet, så vi ikke fik noget mad.
De fik dog lavet noget kaffe og tog kiks og bananer med, medens vi bestilte og drak kaffe fra
campens køkken.
Der gik dog noget "ged" i det - da Marlen havde glemt nøglen til køkkenet, så vi ikke fik noget mad.
De fik dog lavet noget kaffe og tog kiks og bananer med, medens vi bestilte og drak kaffe fra
campens køkken.
Her står vi og venter på at komme afsted
Endelig kom vi afsted - ved indgangen til National parken - der er på ca. 9000 km2 - og hvor vi faktisk kun kører rundt i de yderste dele, skulle guiden - Fred - betale vores indgang afgift. I medens gik vi en tur ud på broen over South Luangwa floden og nåede lige at se to elefanter tage deres morgenbad.
Fred har været guide i parken de sidste 22 år, så han er en erfaren mand, der ved meget.
Det var helt tydeligt at han kender hver en vej og stig i parken, at han nøjagtig ved hvor han
Det var helt tydeligt at han kender hver en vej og stig i parken, at han nøjagtig ved hvor han
skal finde dyrene - og han lagde helt tydeligt en ære i at vi fik så meget som mulig.
Mandagens morgentur bød på synet og oplevelsen af to løvinder med unger.
På billedet her er det den løvinde med den yngste unge - den så vi ikke da hun havde gemt den. De tre andre løveunger lå derimod fremmetil beskuelse.

Et par rigtig store krokodiller - der ligger og soler sig

Og her er det en hejre, der forsyner sig fra ryggen af flodhestene

Fuglen her er en Saddel næbbet Stork
Og nu kommer så elefant billeder - det er bare et imp
onerende dyr. 


Fra en af de mange kaffe, spise og drikke pauser

Udover sin viden om dyrene og deres adfærds og bevægemønstre, så ved Fred også meget om træer og andre planter.
Vi fik bla. at vide, at "pølserne" fra pølsetræet,
er gode mod hudlidelser. Vi fik hele opskriften på
Vi fik bla. at vide, at "pølserne" fra pølsetræet,
er gode mod hudlidelser. Vi fik hele opskriften på
hvordan man skal gøre.
Flere gange stoppede han bilen og gik ud, for lige at vise os noget - og fortælle om gammel
folkemedicin.
Da vi havde gjort holdt på vores første aften game drive, og lige var steget ind i bilen, der var gjort klar med lampe til at lyse op - sagde Fred pludselig - "Leopard!! Se så at få den lampe sluttet til. "
Flere gange stoppede han bilen og gik ud, for lige at vise os noget - og fortælle om gammel
folkemedicin.
Da vi havde gjort holdt på vores første aften game drive, og lige var steget ind i bilen, der var gjort klar med lampe til at lyse op - sagde Fred pludselig - "Leopard!! Se så at få den lampe sluttet til. "
Og så fik han ellers fart på og der gik den - leoparden - stille og roligt hen over græssletten.
Desværre var det for mørkt til at fotografere og vi fjumrede noget med at finde indstillingen til natfoto.
Leoparden gik ind i budskadset, fred vendte bilen og fandt en skovsti - og ganske rigitg der gemte den sig.
Desværre var det for mørkt til at fotografere og vi fjumrede noget med at finde indstillingen til natfoto.
Leoparden gik ind i budskadset, fred vendte bilen og fandt en skovsti - og ganske rigitg der gemte den sig.
Et flot syn.
Fred fortalte bagefter, at bavianerne hans skreget på en helt bestemt måde, impalerne svarede, på deres helt bestemte måde - og det betød altså at der var fare på færde.
Bavianer kan se langt, op til 800 meter er vi blevet fortalt, så de ser faren i rigtig god tid til at
advare de andre.
Fred fortalte bagefter, at bavianerne hans skreget på en helt bestemt måde, impalerne svarede, på deres helt bestemte måde - og det betød altså at der var fare på færde.
Bavianer kan se langt, op til 800 meter er vi blevet fortalt, så de ser faren i rigtig god tid til at
advare de andre.
Denne første aften blev det så ikke til flere storslåede oplevelser, men vi havde faktisk også fået
flere af de gode.
Tidligt i seng og tidligt op næste morgen, hvor de nu havde husket nøglen og vi fik lidt mere morgenmad.
Igen ind i parken og nu gik det af andre veje, ned til floden. På billedet her kan man se elefanterne, der krydser floden fra området udenfor Nationalparken, på vej til arbejde i parken.
Det gør de hver morgen - samme tid og samme sted.

flere af de gode.
Tidligt i seng og tidligt op næste morgen, hvor de nu havde husket nøglen og vi fik lidt mere morgenmad.
Igen ind i parken og nu gik det af andre veje, ned til floden. På billedet her kan man se elefanterne, der krydser floden fra området udenfor Nationalparken, på vej til arbejde i parken.
Det gør de hver morgen - samme tid og samme sted.



En stor flok storke

Dyrene her behøver ikke nærmere præsentation

Denne væverfugle art, kan man godt sige er noget sjusket i sin redebygning. Men den er også
meget smart, da den sørger




En af de abeunger der legede i træet udenfor vores hytte.



Her er så et par billeder fra lejren - der var rgitig hyggelig, og skulle vi tage til South Luangwa
igen, lejer vi os nok ind her.

Det blev også lige til et par vortesvin


Så er arbejdsdagen slut og elefanter går tilbage og over floden. Der var dog lige et lækkert måltid på vejen. Om natten er de så udenfor parken, og er faktisk ret ødelæggende. De brækker
toppen af træer og buske, så jeg forstår godt at bønderne ikke er alt for glade for dem.



Tirsdag aften stod det i han løve jagtens tegn. Vi kørte rundt i parken efter at have set elefanterne gå hjem fra arbejde, i lang tid, uden held. Det nærmede sig solnedgang, så Fred gjorde holdt her ved flodbredden. Skrænten bag os, er ret høj, og i februar stod vandet helt op til kanten.
Ellen og Luw havde taget champagne med, der blev åbnet og skænket ud. herfter skålede vi
med hinanden.
med hinanden.

Fællesbilledet er taget af Fred- der ikke havde
fået champagne

Manden med den røde kasket, Esau, var ham der så løven krydse vejen ca. 20 meter fra hvor vi stod. Champagne var drukket og kaffe lige hældt op. Det gik hurtigt med at pakke ned ogkomme op i bilen og følge efter den.
Et ordentligt løvebrøl
Jeg tror at Fred har vidst han var et sted i nærheden - havde helt kontrol over det. Løven vidste også at vi var der og valgte derfor at gå en anden vej ud til flodbredden.

Her går leoparden så. Vi så jo en aftenen før, men fik ikke taget foto. Nu havde vi endelig fået styr på det med nat foto.
Den gik stille og roligt - af den vej den altid plejer at gå. Lod sig ikke forstyrre af at vi i bilen forfulgte den. Lige så snart den forsvandt ind i skovtykningen, kørte Fred resulut videre og vi fandt den et stykke længere henne på dens sti.
Den gik stille og roligt - af den vej den altid plejer at gå. Lod sig ikke forstyrre af at vi i bilen forfulgte den. Lige så snart den forsvandt ind i skovtykningen, kørte Fred resulut videre og vi fandt den et stykke længere henne på dens sti.
Så også denne safari blev en stor oplevelse på alle måder.
Jeg beklager de store tomme områder mellem hvert af mine indlæg, men de kommer under redigeringen og jeg kan ikke finde ud af at få det væk. Så det er bare med at gå videre ned på siden, så kommer der en ny historie.
Merete August 2007









