Tuesday, August 07, 2007

 

Ferie med Simon

Fredag morgen kørte vi sydpå via Dedza, ned af den smukkeste bjergvej til Cape McClear.
Turen gik godt, indtil vi havde kørt nogle kilometer af en forfærdelig bumpet vej.
Simon ville af på naturens vegne, og idet Lennart kører ind til siden dør bilen - totalt!
Nå op med kølerhjelmen, og kigger på det helt nye batteri - banker lidt på det og det hjælper ikke. Det har det ellers gjort tidligere.
Heldigvis havde vi kort forinden overhalet en engelsk land rover, så vi prajede dem og fik hjælp.
Det viste sig at batteri og ledninger var blevet rystet løse, så ved hjælp af en svensknøgle, blev det hele skruet fast igen, og bilen kunne køre videre.
Så blev vi den erfaring rigere - og næste indkøb bliver en svensknøgle til bilen, så vi selv kan klare os en anden gang.
Vi var i Cape McClear ved middagstid og indlogerede os på Geecko Cottage - for anden og sidste gang.
Vi har reserveret værelse for længe siden, men fik så besked 10 dage før, at de desværre endnu engang havde overbooket, og desværre måtte flytte os efter første nat.
Vi havde jo samme oplevelse i november, hvor de bare havde glemt vores reservation.
Nå men vi accepterede det ringere tilbud, og fravalgte at sove i det bedre rum første nat. Vi gad faktisk ikke skulle flytte - pakke ud og ind og ud etc.
Så langt så godt - vi satte os så på en dejlig veranda - lige udenfor værelset - men her blev vi jaget væk fra.
En stakkels, meget undskyldende malawianer, bad mig flytte mig, da chefen var kommet og verandaen var hans, han sidder i kørestol og vil være alene.
Det nægtede jeg faktisk, sagde at jeg som sygeplejerske nok kunne klare det.
Men vi måtte give os - og Lennart gav ham noget af en overhaling, spurgte hvad meningen var, om ejeren virkelig forventer at vi vil anbefale hans lodge til andre etc.
Ved I hvad han svarede - at de da mente de havde gjort os en tjeneste - ha ha
Så vi måtte opholde os på den anden veranda.
Fredag eftermiddag blev det til en kort tur med båd, ud til øen hvor Simon og Lennart dykkede.
Vi fik også set fiskeørne fange fisk inden vi sejlede tilbage til solnedgang og aftensmad.
Der kom snart gang i musikken og de unge, og det blev gradvist skruet op.
Vi gik i seng ved 22 tiden, men ingen af os sov før sent, og stakkels Simon, da han endelig sov - varede det ikke længe inden en irriterende hane begyndte at gale.
Vi havde en dejlig dag lørdag, med sejltur, dykning og frokost lavet over bål, inden vi igen så på ørne og endelig sejlede over til Otter point. Der var dog ingen oddere denne gang.
Lørdag aften og nat var det lige så larmende, men Lennart fik vist sovet lidt mere end vi andre.
Søndag en lille tur langs med søbredden og se på livet der, inden vi kørte her tilbage til Lilongwe.
Med os havde vi et par unge hollændere, der havde rejst rundt i Malawi og Tanzania i 5 uger. De skulle nu tilbage for at nå et fly idag.
De fik lov at overnatte her, da der ikke rigtig var nogen plads til dem, og i morges satte vi dem af ved et hotel, hvorfra de kunne få en taxa.
Marika og Stejn var rigtig søde - begge samfundsstuderende, og interesserede.
Frokost efter vi er ankommet
Her kom Simons seng sejlende og bliver båret ind

Verandaen vi ikke måtte sidde på


Euston og Lennart på eftermiddags sejltur

Common og Simon

Den smukke og elegante Afrikanske fiskeørn



Fiskerne gør klar til at stævne ud til nattens fangst
De ligger i en bue ude i bugten, med lys på bådene og blusser
Et utrolig smukt syn



Vi har lært at spille Bawo - et spil der ligner Kalaha

Så er den engelske morgenmad serveret


Fisken ligger klar til at blive grillet



Badende
Så er frokosten serveret
På vej til Otter Point skulle der lige kigges på friskfanget fisk


Comments: Post a Comment



<< Home

This page is powered by Blogger. Isn't yours?