Wednesday, August 09, 2006

 

Ankommet til Malawi

Så er vi kommet herned, og vi er installeret i huset. Jeg skal lige vænne mig til at det også er mit hjem nu og at jeg ikke blot er her på ferie som sidste år.
Jeg fik flyttet alle vores ting ud og opmagasineret i lørdags med god hjælp af Simon Jesper, Kasper og Madsen. De var effektive, så det gik godt. Men det var hårdt at flytte vores ting ud og flytte de tre unge mænds ting ind. Men det lykkedes.
Lørdag aften kørte jeg så ind til min mor og far og boede der de sidste to nætter.
Det var ren nostalgi at komme hjem igen - bo i sit gamle værelse og sove i min gamle seng. Det blev til to dejlige dage, med megen hygge og god snak om alt muligt.
Det var så dejligt at se min far, have det så meget bedre end han har haft det i lang tid. Også opmuntrende at han er begyndt at træne igen på det lokale ældrecenter.
Det var vemodigt at tage afsked med de to - som jeg jo nu i mange år har besøgt jævnligt, vel vidende at jeg ikke ser dem igen før - tidligst til april.
Jeg beder til at jeg må beholde dem begge i mange år endnu.
Mandag formiddag tog vi så afsked med dem.


Mandag formiddag i mor og fars forhave

Fra Lyngby kørte vi så til Valby for at spise frokost med Anna Kirstine, Stig, Sixten og Magnus. Simon og Lisbeth var der også. Det var også godt at være sammen med dem alle en sidste gang inden vi tog afsted.

Men... vi kunne jo lige så godt få det overstået, så vi kørte ud til lufthavnen i god tid, fik checket os ind og afleveret bagagen. Det undrer mig stadig at en stor international lufthavn som Kastrup ikke er i stand til at checke os ind hele vejen, og ej heller bagagen.

Heldigvis kunne de heller ikke læse billetterne rigtigt - da min stod til 30 kg - accepterede de uden videre at Maria også måtte have samme mængde. Godt det samme - da hun havde 13 kg for meget med.

Det blev et tårevædet på gensyn - og som Anna Kirstine konstaterede, bliver navlesnoren nu revet endegyldigt over - for hendes og Simons vedkommende.

På vej op til afgangshallen, vinker vi farvel og på gensyn

Hele vores flyvetur gik godt - ingen store forsinkelser, og alt klappede som det skulle. Det længste stræk var fra London til Johannesburg - ca. 11 timer - med jumbo jet og meget lidt benplads. Men vi klarede det og fik også sovet noget af tiden. Jeg havde frygtet at vi selv skulle hente kufferterne i Johannesburg og checke det hele ind igen, men South African klarede det hele for os.

Klokken 12.45 præcis landede flyet i Kamuzu International Airport - og mirakuløst nok, var vores bagage også med.Lennart stod på balkonen og ventede på os - og vi fik vinket til hinanden da vi var på vej ind.

De nyankomne foran lufthavnen

Det tog noget tid at få bagagen ud, men endelig kunne vi kaste os i armene på Lennart - dejligt at mødes igen. Vi kørte hjem til Area 9, plot 153 - hvor der ventede os nogle sandwich. Vi blev også budt hjertelig velkommen tilbage af både Elby - husholdersken og Roderick - gartner. Derefter fik vi os et tiltrængt bad - inden vi kørte ud og så på byen.

Jeg fik afprøvet den nye bil og begyndte at lære venstrekørsel. Bilen er med automat gear, så allerede der var der nyt at lære. Jeg skal vænne mig til ikke at træde koblingen ned og skifte gear, jeg skal huske at afviserblinket sidder i højre side af rattet - fik selvfølgelig startet vindueviskere mm, første gang jeg skulle vise af.

Men det skal nok komme - jeg øver mig hele tiden. Det næste svære bliver at finde vej - vejene har ikke navne som hjemme. Det kræver at jeg skal huske havemure; er det nu ved den grønne, røde eller blå mur jeg skal dreje eller ligeud, eller er det ved den flot klippede busk, det skilt eller deen bygning. Nå men det kommer nok også.

Onsdag - var vi på kontoret og hilse på - og det var et dejligt gensyn, med alle de søde mennesker. Derefter hen på Crossroad - Cresta Hotel - hvor vi først spiste frokost på en lille cafe - Cappucino og dernæst gik vi rundt og snusede i de forskellige butikker. Vi kommer ikke til at mangle noget - man kan købe meget og selv modetøj - til en endda meget fornuftig pris. Vi sluttede aftenen af med en middagsgæst - Anne Kathrine, der boede her sidste sommer og arbejder sammen med Lennart.

Desværre er Lennart gået hen og blevet sløj - og måtte til læge i går. Lægen mente det måske kunne være en lille involdsparasit - bilharzier - efter at have badet i Malawisøen, og han skulle derfor tage 5 store piller mod det. Tog dem i aftes og har ikke haft det godt i dag, men er nu i bedring og kan tage med på safari fredag.

I dag torsdag har både Maria og jeg været ude at besøge vore fremtidige arbejdspladser. Vi lagde ud i morges på God Shepheard skolen hvor Maria skal være med til at undervise de mindste børn. De kan begynde når de fylder 4 år og hensigten med opholdet på skolen her er at de skal lære engelsk. Så det begynder Maria på d. 23. august. Hun skal dog møde i næste uge og blive introduceret til de andre ansatte, samt blive sat ind i udervisningplanen.

Senere på formiddagen kørte vi så ud til Likuni hospital der ligger i udkanten af byen. Det er et katolsk missionshospital, drevet af CHAM - Christian Health Association of Malawi - en af Folkekirkens Nødhjælps samarbejdspartnere. Jeg hilste på Sr. A. Jonas der er forstanderinde, samt oversygeplejersken Mrs. Bonongwe. Vi talte om hvad de forventer af mig, og jeg fik oplysninger om uniformsregelement mm.

Jeg må desværre ikke bruge bukser som hjemme, men skal have en kjole eller nederdel med bluse på. Det mest morsomme er at jeg også igen skal til at bruge en stivet kappe - samt at jeg helst skal bruge lukkede sko og strømper. Men ... heldigvis kan der dispenseres, hvis man er lidt skrøbelig som jeg er med gigt. Så det tror jeg jeg vil benytte mig af, når det bliver varmere.

Men allerførst skal jeg på det lokale Sygeplejeråd og have min registrering i orden. Derefter skal jeg på introduktion på et eller to regeringshospitaler inden jeg kan begynde på Likuni. Men mere om det når jeg komer i gang.

Da Lennart har ligget i sengen måtte vi køre selv. Vi havde dog Elby med som vejviser, men har senere i dag været lidt rundt for at se om vi kan finde vej. Det gik ikke helt godt, men det kommer nok også med tiden. Vi kan finde hen til skole og hospital nu, samt det bedste supermarked, Shoprite.

I morgen fredag tager vi så på en fire dages safari i Zambia. Der kommer mere når vi kommer hjem derfra - både billeder og beretninger.


Comments: Post a Comment



<< Home

This page is powered by Blogger. Isn't yours?